Annonce
Odense

Dårlig idé: FDM mener, at parkeringsapp kan få alvorlige konsekvenser for parkeringsvagter

Dennis Lange, der er juridisk konsulent hos FDM, tror ikke på, at Patrick Rasmussens app, "P-alarm", er en god idé. Han frygter, at det skaber en overvågningskultur, der i værste fald kan skade de i forvejen udsatte parkeringsvagter. Arkivfoto: FDM
Den 24-årige iværksætter Patrick Rasmussen ser frem til at kunne teste sin nye app, der advarer om parkeringsvagter. Dennis Lange, juridisk konsulent hos FDM, mener, at appen er en dårlig idé og potentielt kan skabe et endnu mere utrygt arbejdsmiljø for parkeringsvagterne.

Hvad tænker FDM om, at en app som P-alarm testes og lanceres i Odense?

- Grundlæggende synes vi, at det er en dårlig idé, fordi appen får karakter af stikkerkultur, hvor man ”jagter” parkeringsvagter, der trods alt bare er almindelige danskere, der er blevet ansat til at udføre et arbejde. At skulle indberette til hinanden, hvor "Vagt A" nu står henne, synes vi er et skråplan. Det kan føre til overvågning af enkelte vagter, der i værste fald kan betyde, at nogle personer kan blive en fysisk trussel mod disse p-vagter, fordi de er blevet kortlagt på appen. Det mener vi ikke hører nogen steder hjemme.

Patrick Rasmussen bruger fartkontrol-apps som inspiration, kan hans app ikke tjene samme funktion for parkering?

- Når vi snakker fartkontrol, har internationalt forskning vist, at synlig og skiltet kontrol hjælper mest. Der udfylder fartkontrol-apps den samme opgave som en slags elektroniske skilte. Derfor kan det være en fin idé. Men på parkeringsområdet er der i forvejen skilte, der fortæller om parkeringsforholdene. Mit umiddelbare bud er derfor, at effekten på de to områder ikke kan sammenlignes en til en. Der er heller ikke historik for, at folk har overfaldet betjente fysisk eller verbalt, mens de lavede fartkontrol, som der desværre er i forhold til parkeringsvagter.

Kunne man ikke forestille sig, at appen kunne fungere som ekstra opfordring til forbedret parkeringskultur?

- Det kan man da håbe. Det ville være dejligt, hvis det kun var den effekt, det fik. Jeg er bare bange for, at de negative aspekter er mest sandsynlige. Det kan vi måske blive klogere på, når der er blevet testet lidt mere. Men min mavefornemmelse fortæller mig, at det er de negative sider, der kommer til at dominere. Skulle det vise sig, at jeg tager fejl, og det gør folk mere opmærksom på parkeringsreglerne, er det naturligvis godt. Jeg tror bare ikke på det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce