Annonce
Indland

Cyklistforbundet om nye transportmidler: Det er uholdbart

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Både Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet er kritiske over for de nye eldrevne transportmidler.

Nye transportmidler som elløbehjul, elcykler og elektriske skateboards har gjort trængslen alt for stor på cykelstierne.

Det mener Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet, skriver Jyllands-Posten.

- Cykelstierne er skabt til cykler, men udviklingen er gået så stærkt, at infrastrukturen slet ikke har kunnet følge med.

- Det er uholdbart, at cykelstierne skal rumme køretøjer med vidt forskellige bevægelsesmønstre og hastigheder, siger Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.

Hos Rådet for Sikker Trafik er man enige med Cyklistforbundet i, at de mange forskellige transportmidler på cykelstien gør almindelige cyklister utrygge.

Men det er faktisk decideret farligt og resulterer i ulykker, lyder det.

- At man smider så mange forskellige trafikarter ind på det samme område – og i særdeleshed det forhold, at man har tilladt køretøjer, som kører langt hurtigere – skaber konflikter og ulykker, siger Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Kritikken kommer, efter en forsøgsordning trådte i kraft i januar i år. Den har nemlig lovliggjort de motoriserede løbehjul, skateboards og lignende transportmidler, hvor rugbrødsmotoren får en hjælpende hånd.

Og ved nogle af aggregaterne får den endog en kraftig hånd.

De såkaldte "speed pedelecs", der er en hurtig elcykel, kan nemlig køre op til 45 km/t, hvis føreren selv hjælper til i pedalerne.

Er chaufføren helt flad, kan cyklen køre op til 20 km/t, uden at der trædes i pedalerne. Til sammenligning må en knallert, der ikke kræver kørekort og må køre på cykelstien, kun køre 30 km/t.

De hurtigere 45-knallerter kræver derimod et kørekort og må kun køre på vejen sammen med bilerne.

Dog er der også indført skrappere krav for speed pedelecs end for almindelige elcykler.

Man skal være minimum 15 år, man skal have et kørekort hertil, medmindre man er over 17 år, ligesom man skal tegne en ansvarsforsikring og køre med hjelm, skriver avisen.

Det var Ole Birk Olesen (LA), der var transportminister, da forsøgsordningen trådte i kraft, men den tidligere minister er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelse om et svar på kritikken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce