Annonce
Indland

Cyklistforbundet om nye transportmidler: Det er uholdbart

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Både Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet er kritiske over for de nye eldrevne transportmidler.

Nye transportmidler som elløbehjul, elcykler og elektriske skateboards har gjort trængslen alt for stor på cykelstierne.

Det mener Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet, skriver Jyllands-Posten.

- Cykelstierne er skabt til cykler, men udviklingen er gået så stærkt, at infrastrukturen slet ikke har kunnet følge med.

- Det er uholdbart, at cykelstierne skal rumme køretøjer med vidt forskellige bevægelsesmønstre og hastigheder, siger Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.

Hos Rådet for Sikker Trafik er man enige med Cyklistforbundet i, at de mange forskellige transportmidler på cykelstien gør almindelige cyklister utrygge.

Men det er faktisk decideret farligt og resulterer i ulykker, lyder det.

- At man smider så mange forskellige trafikarter ind på det samme område – og i særdeleshed det forhold, at man har tilladt køretøjer, som kører langt hurtigere – skaber konflikter og ulykker, siger Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Kritikken kommer, efter en forsøgsordning trådte i kraft i januar i år. Den har nemlig lovliggjort de motoriserede løbehjul, skateboards og lignende transportmidler, hvor rugbrødsmotoren får en hjælpende hånd.

Og ved nogle af aggregaterne får den endog en kraftig hånd.

De såkaldte "speed pedelecs", der er en hurtig elcykel, kan nemlig køre op til 45 km/t, hvis føreren selv hjælper til i pedalerne.

Er chaufføren helt flad, kan cyklen køre op til 20 km/t, uden at der trædes i pedalerne. Til sammenligning må en knallert, der ikke kræver kørekort og må køre på cykelstien, kun køre 30 km/t.

De hurtigere 45-knallerter kræver derimod et kørekort og må kun køre på vejen sammen med bilerne.

Dog er der også indført skrappere krav for speed pedelecs end for almindelige elcykler.

Man skal være minimum 15 år, man skal have et kørekort hertil, medmindre man er over 17 år, ligesom man skal tegne en ansvarsforsikring og køre med hjelm, skriver avisen.

Det var Ole Birk Olesen (LA), der var transportminister, da forsøgsordningen trådte i kraft, men den tidligere minister er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelse om et svar på kritikken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce