Annonce
Debat

Cyklister og egoister

Annonce

Læserbrev: Der er to slags egoister: De der ved, de er egoister, og de der ved, de ikke er det. Så alle er med. Men egoisme er ikke det samme som individualisme. Individualisme er at tænke selv, egoisme er at tænke på sig selv.

Det er mange cyklister. En speciel gruppe er de farveklædte amatørcykelister. De kommer frem i foråret sammen med påskeblomsten. Inden da lever de deres skumle liv i en garage, hvor de forbereder angrebet på den danske trafikkultur. De er på banan nu og er i gang med at terrorisere landevejene. Man kan knap nok køre en lille tur, før der kommer en flok halvgamle cyklister, der fylder hele vejen. De er egoister. De er ikke individualister, for de cykler i flok og finder deres identitet i et kunstigt konstrueret fællesskab: Os og de andre. Ned med bilerne!

Jeg har intet imod cyklister, cykler selv på en ganske almindelig herrecykel og i almindeligt tøj, og holder meget af det. Men denne mærkværdige gruppe af ældre mænd plus-halvtreds er et patetisk syn. Gasblå og med kronisk astma okser de af sted, som om de skulle til Tour de France. Usundt er det. Alle er de iført et stramt korset med ligegyldige reklamer og en cykelhjelm, der til forveksling ligner ”Kyllingen” og ”Ørnen”, tilsat et billede af Poul Nyrup Rasmussen på en dårlig dag. Sjovt ser det ud, absolut.

Men det hæmmer trafikken. De ser sig aldrig over skuldrende og orienterer sig ikke. Deres opførelse fremmer risikoen for trafikuheld. Kører der en bil bag gruppen af cyklister, så skal man tude i hornet for at få flokket ind til siden, så de cykler på en lige linje. De burde have lært noget af corona og den ny kropskultur – afstand, tak. Men nej. Hvad sker der her?

For det første viser det en infantilisering. De gamle mænd opfører sig som unge. De vil ikke være voksne: De skal stå på ski, sovse rundt på et skateboard og køre mountainbike. For de andet demoraliserer de forholdene i trafikken: Bliver de overhalet, får man fingeren; de er stadig ikke blevet voksne. For det tredje har de ikke sansen for egen status: De er faktisk svage trafikanter og bør ikke slås med en bil; voksne er de ikke. For det fjerde bliver de til grin, fordi drøm og virkelighed ikke svarer til hinanden: De bliver aldrig Bjarne Riis.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce