Annonce
Nyborg

Cykelsti har været undervejs syv år og blev glemt i mellemtiden - nu kommer den

Stefan Jensen, Ellinge, var manden, der spurgte: Hvad sker der egentligt med den cykelbane, vi blev lovet i 2012?. Avisen gav svaret: Sagen er blevet væk på Nyborg Rådhus. Nu er der skred i sagen og kantbanen skal projekteres. Arkivfoto: Mogens Rasmussen.
For syv år siden blev Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner enige om at gøre vejen mellem Ellinge og Ferritslev mere sikker for cyklister. Faaborg-Midtfyn anlagde som aftalt en kantbane for cyklister. I Nyborg blev sagen væk.

Ellinge: Langt om længe er der nu udsigt til, at cyklister på strækningen mellem Ellinge og Ferritslev får en lidt mere sikker vej at færdes på.

Nyborg Kommune er ved at være klar med et projekt for en kantbane på strækningen fra Ellinge til kommuneskiltet mellem de to byer.

Projektet blev aftalt i 2012 mellem Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner. Faaborg Midtfyn Kommune etablerede stien med det samme, mens sagen i Nyborg af ukendte grunde simpelthen forsvandt. Den dukkede først op, da en borger og familiefar i Ellinge, Stefan Jensen, i februar 2018 henvendte sig til avisen om den forsvundne cykelsti.

Lederen af Teknisk Afdeling, Søren Møllegaard, lagde sig fladt ned og indrømmede, at sagen tilsyneladende var forsvundet mellem to stole - måske i forbindelse med et chefskifte i afdelingen.

Nu har teknikere fra Nyborg Kommune været ude og se på sagen og har lavet et overslag, og de har fundet ud af, at kantbanen slet ikke kan laves for de 1,6 millioner kroner, der er sat af i budgettet for 2019. Et nyt overslag fra teknikerne lander nu på 4.3 millioner kroner inklusive projektering og ekspropriation.

Projektet er blandt andet blevet dyrere, fordi man har konstateret, at bilerne og lastbilerne på strækningen kører stærkt, så det er nødvendigt at lave kantbanen i en bredde på 1,5 meter i stedet for 1,2 meter, som man oprindelig havde forestillet sig.

Sagen har været på dagsordenen i Teknik- og Miljøudvalget, og i første omgang skulle politikerne sige ja til at bruge 200.000 kroner til detailopmåling og skitseprojektering i 2019.

En kantbane er en slags discount-cykelsti, hvor cyklisterne får en bane i siden af vejen markeret med en hvid streg. En rigtig cykelsti er enten hævet op og adskilt fra vejen med en kantsten eller anlagt et stykke fra selve vejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce