Annonce
Biler

Cupra viser dramatisk bud på høj elbil

Det strømlinede Cupra Tavascan koncept er udstyret med to elmotorer, som til sammen yder 306 hk. Foto: Cupra
Seats Cupra-sportsmærke afslører konceptbilen Tavascan, der er en høj atletisk crossover coupé elbil med 306 hk og med en rækkevidde på 450 kilometer.

Det er dømt masser af dramatiske linjer hos Seat, hvor det ekstra sportslige Cupra-mærke nu viser konceptbilen Tavascan, der er et bud på en performance crossover coupé. Den firedørs konceptbil står på det store IAA-motorshow i Frankfurt, hvor det helt sikkert er en showcase, som Seat bruger til at veje interessen. Men der behøver ikke at være så langt til en eventuel færdig bil.

VW’s spanske mærke præsenterede således plug-in-konceptet Cupra Formentor på forårets motorshow i Genève, og modellen går i produktion til næste år. Her blev også vist den elektriske Seat el-Born koncept for en elbil i mellemklassen, der også kommer i produktion til næste år.

Tavascan er er udstyret med et batteri på 77 kWh og en elektrisk motor på hver aksel. De to motorer yder til sammen 306 hk, hvilket rækker til en acceleration 0-100 kilometer i timen på 6,5 sekunder. Rækkevidden er 450 kilometer efter WLTP-normen.

Annonce
Den høje og atletiske elbil har en rækkevidde på 450 km efter WLTP-normen. Foto: Cupra

Selvstændig profil

Bilen bygger på VW-koncernens elektriske MEB-platform, hvilket betyder, at den deler grundlæggende teknologi med blandt andet den nye VW ID.3, som er af de helt store trækplastre på IAA-messen. En model som Cupra Tavascan, som også er forsynet med store 22-tommers fælge og diffusere, der skal holde bilen ved jorden, når der er sportslig kørsel, skal dog i givet fald også være med til at give en mere selvstændig profil til Cupra og Seat.

Det udtryk hjælpes på vej inden døre, hvor der er et flydende instrumentbord med fuld digital instrumentering, mens der er enkelt-bucketsæder både for og bag.

Inden døre har Tavascan et flydende instrumentbord og fuld digital instrumentering. Her er bucketsæder både for og bag. Foto: Cupra
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce