Annonce
Indland

Crawley: Det er grænseoverskridende, at andre skal vurdere, om man er en god mor

Rådmand Susanne Crawley (R) er en af de forurettede i sagen om en kvinde, der blandt andet er tiltalt for at have chikaneret offentligt ansatte. Her har kvinden blandt andet indgivet underretninger om Crawleys familieforhold. Foto: Robert Wengler

Susanne Crawley har haft besøg af socialrådgivere i sit hjem, efter en kvinde tiltalt for chikane har lavet underretninger om hendes evne til at tage vare på sine børn.

Som politiker må man stå model til meget.

Det er Susanne Crawley, som er rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, indforstået med. Hun er vant til at få henvendelser fra vrede borgere om afgørelser i sin forvaltning.

Men sagen om en 39-årig kvinde, der er tiltalt for at have chikaneret rådmanden og lavet underretninger om hendes familie, har gjort særlig indtryk på hende, idet den er af mere personlig karakter.

- Det har haft direkte påvirkning ind i vores familie, og det er første gang, jeg prøver det, forklarer Crawley.

Annonce

Socialrådgivere på besøg

Sagen har betydet, at hun har haft besøg af socialrådgivere, der har skullet undersøge forholdene i hendes hjem. Det er normal procedure, når der indgives en underretning om en familie.

- Der mærker man jo, at man mister muligheden for at beskytte sine børn. Man bliver underlagt andres vurderinger af, om man gør det godt som mor. Det må alle synes er grænseoverskridende og svært, forklarer Susanne Crawley og tilføjer:

- Mine børn har jo aldrig bedt om at blive en del af mit politiske arbejde.

Her taler hun blandt andet om sin 10-årige søn, der også har været nervøs for at modtage opkald på sin telefon fra den tiltalte kvinde.

Alligevel mener Crawley, at det er vigtigt at stå frem, når som man som offentlig person føler sig udsat for chikane.

- Jeg synes, at de politikere, der bliver udsat for enten trusler eller chikane har pligt til at anmelde det, så man kan få vist, at det ikke er acceptabel opførsel, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce