Annonce
Udland

Costa Concordias kaptajn er tilbage på anklagebænken

Kaptajn Schettino på vej til retten i Grosseto, mandag formiddag i Italien.

Tavs kaptajn Schettino er tilbage i retten. Han anklages for drab i forbindelse med Costa Concordia-forliset.

Kaptajnen på krydstogtskibet Costa Concordia, der forliste i januar 2012 ved den italienske ø Giglio, er atter tilbage i retten, hvor han kæmper for at redde sin frihed og sin ære.

Kaptajn Francesco Schettino anklages for drab, og for at have forladt sit skib for tidligt.

Schettino sagde ikke noget til de fremmødte journalister, da han mandag formiddag mødte op i den improviserede retssal i teatret i byen Grosseto i det centrale Italien.

Han var omgivet af sine forsvarere på vej ind ind i retten, da sagen mod ham blev genoptaget.

Det ventes, at der frem til fredag vil være daglige retsmøder i sagen, som er genoptaget en uge efter, at det lykkedes at få det forliste skib på ret køl.

Costa Concordia kommer dog aldrig til at sejle igen. Skibet skal på et tidspunkt slæbes til ophugning.

Krydstogtskibet stødte på et undersøisk skær ved Giglio, og skæret rev hul i skibet, som derpå stødte på grund.

Det lagde sig på den ene side, og her lå det så, indtil det kom på højkant i sidste uge.

32 mennesker omkom under forliset.

Kaptajnen er blevet beskyldt for at have sejlet alt for tæt på Giglio, og han er også blevet beskyldt for at have forladt krydstogtskibet, inden alle om bord var reddet.

Hans forsvarere siger, at der blev begået fejl af en række personer under forliset, og at der var sikkerhedsproblemer med skibet.

Kaptajnen gøres til syndebuk, lyder det fra hans forsvarere.

Anklagemyndigheden siger, at han risikerer at blive fængslet i 30 år.

Fire andre anklagede fra besætningen og fra rederiet har fået betingede fængselsstraffe og bøder efter at have indgået aftaler med anklagemyndigheden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce