Annonce
Kultur

Grum fremtidsvision indhentet af corona

Skuespilleren Simon Mathew er eneste - fysiske - medvirkende i "En fortælling om blindhed", der bygger på  Jose Saramagos roman. For det liggende publikum er blændede briller, hovedtelefoner og mundbind obligatorisk. Foto: Emilia Therese
Blændede briller, hovedtelefoner og mundbind er påbudt, når et liggende publikum ser Christian Lollikes sceneudgave af "En fortælling om blindhed" på Teater Momentum.
Annonce

I ti år gik Christian Lollike med drømmen om at dramatisere den portugisiske forfatter, José Saramagos roman ”En fortælling om blindhed”. At det endelig er lykkedes, så forestillingen kan ses på Teater Momentum, skyldes en lyddesigner med kendskab til 3D-lyd og en forskers udlån af et kunstigt hoved.

- Jeg kastede min kærlighed på ”En fortælling om blindhed”, fordi det er eventyret om en blindhedssyge, der først rammer en by og dernæst et helt land - og sætter alt i undtagelsestilstand, siger instruktøren Christian Lollike og fortsætter:

- Når historien blev ved med at rumstere i mit hoved, var det lidt nørdet forklaret, fordi romanens fortæller bevæger sig ind og ud af andre personer, så man aldrig helt ved, hvor man har ham, eller hvornår han fortæller sandheden, hvis han da gør det.

Fra begyndelsen var Christian Lollikes tanke at lave forestillingen med blinde mennesker, men det var også den idé, der bremsede ham, fordi det ville blive svært at få tekstens sproglige kraft til at virke optimalt i det setup. Det, at man kunne se handlingen udspille sig, risikerede i sidste ende at virke forstyrrende.

Annonce

Binaural lyd

- Løsningen kom, da jeg for nogle år siden mødte lyddesigneren Asger Kudahl. Han introducerede mig til binaural lydoptagelse, som er en kunstig gengivelse af måden, den menneskelige hjerne opfatter lyd på, forklarer Christian Lollike.

Og så bliver det for alvor nørdet: Man konstruerer et kunstigt hoved med to øregange. I dem anbringer man mikrofoner, og når man senere hører den indspillede lyd gennem hovedtelefoner, bliver ens hjerne narret til at tro at den hører lyden i 3D, altså dér hvor lyden kommer fra.

- Den slags kunstige hoveder er vildt dyre og ret sjældne, men vi var heldige at komme i kontakt med en forsker fra Aarhus Universitet, som havde et hoved, vi måtte bruge.

For dramatikeren og instruktøren Christian Lollike er det en 10 år gammel drøm, der er gået i opfyldelse med dramatiseringen af José Saramagos roman. I forestillingen er skuespilleren Simon Mathew (t.h.) eneste medvirkende. Foto: Emilia Therese

Christian Lollikes oprindelige idé om at lade blinde føre publikum rundt i mørket - for på den måde at forstærke publikums oplevelse af at være udsat, blev droppet. I stedet skaber den binaurale det lydlige rum, som publikum oplever – liggende på en båre iført blændede briller og hovedtelefoner.

Annonce

Når katastrofen rammer

Christian Lollike og Sigrid Johannesen har bearbejdet romanforlægget og ændret en smule i handlingen, men er med Lollikes ord ”forholdsvis loyale overfor bogen".

Instruktøren beskriver forestillingen som båret af to projekter:

- Det ene er at fortsætte Saramagos projekt. Altså at lade fortælleren spørge, hvor vi er, og hvem vi er, når katastrofen rammer. Hvad sker der med vores tro på menneskelighed og empati? Hvor stærkt er fællesskabsbåndet?

- Det andet projekt tager udgangspunkt i spørgsmålet om, i hvilken gad vi stoler på autoriteterne, og det de fortæller om verdens tilstand. Forhåbentlig giver begge spor publikum en masse at tænke over, siger Christian Lollike.

Skuespilleren Simon Mathew er så godt som ukendelig i rollen som fortælleren, der - måske - har et lidt afslappet forhold til sandheden. Foto: Emilia Therese
Annonce

Plot blev virkelighed

Forestillingen om blindhedsepidemien blev til, mens verden blev ramt af coronapandemien:

- Pludselig var teksten ikke en konstrueret fremtidsvision om en tilstand, hvor mennesker bliver interneret på hospitaler, men en virkelighed ikke synderligt forskellig fra den, vi lever i nu, hvor isolation nærmest er blevet en realitet.


Intentionen er at komme så tæt på publikum som muligt, og vi har oplevet, at der er tilskuere, som ligger og skriger.

Christian Lollike, instruktør og dramatiker


Konkret medførte coronareglerne, at Christian Lollike måtte afstå fra nogle af sine ideer – blandt andet den om at publikum skulle spise sammen i mørke, for mad og corona er et elendigt match.

Annonce

Fem rotter

”En fortælling om blindhed” kan ses på Teater Momentum fra 3. oktober, men havde premiere på Aarhus Teater 29. august, så Christian Lollike véd, hvordan publikum tager imod den alternative måde at opleve teater på - liggende på langs, spærret inde bag briller med hvidmalede glas, hovedtelefoner og mundbind.

- Folk føler sig forsvarsløse og ekstra sårbare, for det er grænseoverskridende ikke at kunne se, hvad der foregår omkring én. Ikke mindst fordi man kan mærke, hvis nogen eller noget bevæger sig rundt mellem bårerne – og i realiteten kunne gøre én noget, siger Christian Lollike.

Christian Lollike

Dramatiker og instruktør. Født 1974.

Uddannet fra dramatikeruddannelsen i Aarhus 2001.

Husdramatiker og -instruktør, Aarhus Teater 2005-2011.

Kunstnerisk leder, Sort/Hvid, det daværende CaféTeatret, fra 2011.

Kunstnerisk leder af Teater Momentum vol. 14 ÅR NUL, 2020-21.

Har bl.a. skrevet og instrueret ”Manifest 2083” om Thomas Bering Breivik, ”The Provocateur”, ”The Living Dead” og ”Revolution”.

Med Clorpus har han skabt krigsballetten ”I føling”, asylballetten ”Uropa” og ”The Vamipre Revolution”.

Udvalgte Reumert-priser:

Årets dramatiker: ”Kosmisk frygt eller den dag Brad Pitt fik paranoia”, ”Skakten”, ”Kagefabrikken” og ”Manifest 2083”.

Årets særpris: ”Manifest 2083” og ”Living Dead”.

Årets danseforestilling: ”I føling”.

Årets forestilling: ”Erasmus Montanus”.

Han beskriver forestillingen som ”en lydoplevelse med liveelementer”, men vil ikke afsløre om skuespilleren Simon Mathew, der er eneste medvirkende, også er den eneste, der går rundt mellem publikum.

At der er fem rotter i salen, og at publikums lugtesans bliver bombarderet eller stimuleret undervejs, er til gengæld ikke en hemmelighed.

- Intentionen er at komme så tæt på publikum som muligt, og vi har oplevet, at der er tilskuere, som ligger og skriger. Men endnu er der ingen, der er gået eller flygtet i utide, siger Christian Lollike med en stemme, hvis lattermilde undertone understreger, at hans mission ikke er at sprede gru eller fremprovokere angstanfald.

"En fortælling om blindhed" har premiere på Teater Momentum i Odense 3. oktober og spiller sidste gang 24. oktober.

Annonce
Navne For abonnenter

Dødsfald: Alexander Vedernikov var et beskedent og privat menneske, men når han besteg podiet foran orkestret, gav han sig fuldt ud

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce