Annonce
Udland

Corona-virus slår kinesisk læge ihjel - dødstal stiger til 42

Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix
16 nye dødsfald er fundet sted som følge af corona-virusset, der begyndte i den kinesiske by Wuhan.

En læge på et hospital i Kinas Hubei-provins, der er centrum for udbrud af corona-virusset, har mistet livet som følge af virusset.

Lægen ved navn Liang Wudong var i frontlinjen af virusudbruddet og døde i en alder af 62 år. Det oplyser Kinas stats-tv på Twitter.

Der er det seneste døgn konstateret 16 nye dødsfald, hvormed i alt 41 personer har mistet livet som følge af virusset, der begyndte i den kinesiske by Wuhan i Hubei-provisen.

Lørdag morgen lokal tid sender militæret 450 medarbejdere med sundhedsekspertise til corona-virussets epicenter, oplyser kinesisk statstv.

Alle omkomne er fra Kina, oplyser de kinesiske myndigheder.

Ifølge den amerikanske avis Washington Post er alle omkomne over 55 år.

Antallet af smittede er steget til 1287 personer i Kina alene, skriver kinesiske statsmedier.

I Shanghai har man lukket alle biografer i frygt for at smitten vil sprede sig yderligere, rapporter lokale medier.

Langt de fleste smittede er fra Kina, men virusset er også blevet påvist i Thailand, Vietnam, Singapore, Japan, Sydkorea, Taiwan, Nepal, USA og Frankrig. Natten til lørdag er et tilfælde også blevet konstateret i Malaysia og Australien.

Der har tidligere været mistanke om, at virusset var nået til Australien, men det er første gang, at et tilfælde er blevet bekræftet af de australske myndigheder.

Den smittede er indlagt i en forstad til Melbourne i delstaten Victoria. Patienten er kinesisk statsborger, og vedkommendes tilstand meldes som stabil, oplyser australsk sundhedsminister i Victoria, Jenny Mikakos.

- Patienten er isoleret og under behandling. Vi har ikke grund til at mistænke yderligere tilfælde på dette tidspunkt, siger Jenny Mikakos.

Der er uenighed blandt eksperter om, hvor farligt virusset er, eller hvor meget det smitter fra menneske til menneske.

Bliver man ramt af virusset, kan det føre til lungebetændelse, der i nogle tilfælde kan være dødeligt.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er det for tidligt at klassificere udbruddet af corona-virus som en international sundhedskrise.

I Danmark er der foreløbig heller ingen panik hos Statens Serum Institut, der følger situationen nøje.

Det nye virus menes at være i familie med virusset sars, der kostede op mod 800 mennesker livet i Kina og Hongkong mellem 2002 og 2003.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce