Annonce
Nordfyn

Coop om kurveløfter: Skal ikke sættes op i alle butikker

Dagli' Brugsen i Særslev, som er en selvstændig brugs, fik den 8. februar installeret en automatisk kurveløfter ved kassen. Foto: Emil Hermann.

Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, fortæller, at kurveløfteren kun skal installeres i butikker, hvor der er et særligt behov hos kunderne.

Særslev: Har Coop planer om, at den her kurveløfter skal installeres i alle jeres butikker?

- Nej, det vil kun være steder, hvor der er et særligt behov hos kunderne - hvis nu for eksempel ældre mennesker har problemer med tunge kurve. Butikken i Særslev må være en af de første i landet, der har fået sådan en.

Hvordan ser I på den her kurveløfter?

- Man skal som butik gøre det, hvis der er et konkret behov. Det vigtigste er, at alle kan gennemføre deres indkøb på en nem måde i vores butikker, så det bliver en god oplevelse for vores kunder. Det skal derfor give mening at sætte en kurveløfter op, da det også er en ekstra omkostning for os.

Skal de her kurveløftere i fremtiden ind og stå ved kasserne i jeres store supermarkeder?

- Nej, det er der ikke besluttet noget om.

Coop driver kæderne Kvickly, Super Brugsen, Dagli' Brugsen og coop.dk samt datterselskaberne Irma A/S og Fakta A/S. Til sammen svarer det til mere end 1200 butikker landet over.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

To gange Falch i Bogense Kirke

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce