Annonce
Indland

Concordia-overlevende: Soleklart at kaptajnen er skyldig

den danske Costa Concordia-overlevende Kaj Mattesen: Ingen tvivl om kaptajnens skyld

Kun kaptajnen kan have skylden, siger dansk overlevende fra det havarerede krydstogtskib forud for retssag.

Kaj Mattesen og hans kone vil sidde klistret ekstra godt til skærmen, når retssagen mod kaptajnen fra krydstogtskibet Costa Concordia genoptages mandag.

Ægteparret fra Sønderborg var om bord på det havarerede skib, da det forliste i januar 2012 i det nordlige Italien, hvor 32 personer mistede livet.

Selv om ægteparret fra Sønderborg er "kommet videre", håber de, at kaptajnen kendes skyldig i uagtsomt manddrab og for at have forladt sit skib i utide.

- For os står det soleklart, at manden er skyldig, da han havde kommandoen over skibet. Det er kun ham, der kan have skylden. Så vi vil da blive glade, hvis han bliver dømt.

- Vi er ikke dommere, men mener, at han i hvert fald skal have "en god sjat", siger Kaj Mattesen til Ritzau.

Sammen med et vennepar var Kaj Mattesen og konen de eneste danskere om bord på det 114.500 ton tunge skib - alle fire overlevede.

Kaj Mattesen forklarer, hvordan alt var kaos, da de fire danskere stod på dækket, hånd i hånd, og forsøgte at kæmpe sig til en plads i en redningsbåd.

- Vi stod alle mand på dækket, klemt sammen, og ventede på at komme om bord på en redningsbåd. Vi kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke kunne få en plads. Der var skrig og skrål, og intet var professionelt.

- Heldigvis kom vi alle fire med i den sidste redningsbåd. Allerede da hældte skibet så meget, at vi måtte holde fast i skibets altaner på vej ned, siger Kaj Mattesen.

Kaptajnen selv, Francesco Schettino, nægter anklagerne. Men indrømmer, at han begik fejl.

- Det var et banalt uheld, hvor der skete et nedbrud i samspillet mellem mennesker, sagde Schettino til italiensk tv efter ulykken.

Fire besætningsmedlemmer og en ledende medarbejder fra rederiet Costa Crociere er allerede blevet dømt for uagtsomt manddrab med fængselsstraffe på op til små tre år.

For Kaj Mattesen er der dog ingen tvivl om, at den største pil peger på kaptajnen.

- Han skal dømmes for det, han har gjort. Vi var jo bange for ikke at overleve. Vi er kommet videre og har ingen men, men vi vil aldrig glemme det, slutter Kaj Mattesen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce