Annonce
Livsstil

Coach: Leg detektiv med dine mål

Illustration: Pernille Helmig

Det nye år er skudt i gang. Der ligger stadig små rester af konfetti i hjørnerne, og overraskende mange bordbombe-banditter er gemt i lampeskærme og potteplanter.

Tømmermændene har lagt sig, og du har lovet dig selv igen, at rødvin, champagne og cognac sammen er en dårlig idé.

Du småspiser stadig af de saltstænger, du har gemt i skabet, og som var i overskud fra nytårsaften.

Det er lige her omkring, at stilheden plejer at melde sig, inden hverdagen for alvor når op i det vanlige høje tempo. Det er også nu, du plejer at filosofere lidt ekstra over livet, tiden og alle dine nye og gamle drømme.

Igen tager du dig selv i at have dårlig samvittighed over de drømme, der heller ikke blev til noget i 2019. Du tænker, at nu er det nu, men når også at fundere over, hvad der mon skal til, for at du i det nye år endelig lykkes med det, som du så inderligt ønsker dig.

Vi har alle prøvet at lave nytårsforsæt, der ikke holdt. Måske har du endda prøvet at lave det samme forsæt mere end én gang? Hvornår tager vi os egentlig tiden til at finde ud af, om de mål, vi har sat os for, også er det, vi dybest inde ønsker os, og tør tro på det, vi drømmer om?

Når jeg lytter til mine klienter og andre skønne menneskers fortællinger, lytter jeg også til den “musik”, der spiller i baggrunden på “den film”, de viser mig. Der ligger ofte meget gemt bag vores ord og historier - også adfærd, følelser og andet, som vi ikke altid selv kan høre og er opmærksom på.

Når vi har et mål eller et ønske, fokuserer vi tit på mere konkrete og håndgribelige ting såsom job, lønforhøjelse, det nye trægulv, en dejlig kæreste, et sommerhus, efteruddannelsen og så videre. Det er ting, vi let kan se og forholde os til, frem for ønsker som mere frihed, indre ro og selvkærlighed, der for nogle kan virke mere diffust.

Ingen mål er mere rigtige end andre. Det vigtigste er at finde ud af, hvad der ligger bag dine mål. Jo mere specifik og nørdet, du er med dine mål, jo højere succesrate, vil du opleve.

En af de største grunde til, vi ikke når i mål med det, vi snakker og drømmer om, er, at vi ikke har defineret, hvordan dette mål vil føles, når vi opnår det. Vi har ikke tænkt over hvorfor, hvordan og hvornår.

Måske er der også noget andet, der har fyldt og taget pladsen i dit liv, og som står i vejen for målet. Overvej, hvad du skal skrue op for, ned for eller smide ud, for at skabe plads og de rette omstændigheder for dine mål.

Du skal have kigget på dit hvorfor, hvordan og hvornår.

Hvorfor ønsker du dig dette mål, hvordan har du tænkt dig at nå det, og hvornår skal det ske. Vigtigt er det også at mærke efter, hvad dit mål vil give dig. Du skal mærke følelsen bag.

Dit mål kan både være noget, du ønsker dig mere af, noget, du ønsker at stoppe med, eller en vane, du vil af med, og meget andet. Fælles for alle mål er, at der ofte findes en dybere grund til, at det netop er det, vi søger. Det er tid til at lege detektiv med dine mål.

Jeg vil gerne invitere dig til en lidt utraditionel øvelse. Jeg vil have til at reflektere over følelsen bag dit mål.

Når du når i mål med det, du drømmer om, hvordan føles det så?

Er det mere glæde, lethed eller noget helt andet?

Måske du ønsker at føle mere stolthed over det, du gør, og den, du er. Føle mere indre ro, mod, mere frihed, eller måske du har besluttet dig for at være tro mod dig selv i det nye år og være meget mere selvkærlig.

PS. Ønsker du at øve dig i mere selvkærlighed, har jeg lavet en gratis udfordring til selvkærlighed, som du kan downloade på www.trineebsen.dk.

Annonce

Sådan kommer du tættere på dine mål i år

Skriv dit mål ned og reflektér over:

Hvad forhindrer dig lige nu i at have opnået dit mål.

  • Hvilken følelse vil det give dig, når du når dit mål, når alle mulige forhindringer er skubbet af vejen, og du endelig kan fejre?
  • Hvad skal du skrue ned og op for for at få mere af denne følelse i dit liv?
  • Hvilke følelser ønsker du mere af i 2020?
  • Hvad skal du nedprioritere for at få mere af disse følelser?
  • Hvilke lavpraktiske ting kan du gøre for at komme tættere på dit mål?
  • Hvad kan du gøre anderledes end du plejer? Hvis du før gik til venstre, kan du prøve at gå til højre.
  • Hvem kan inspirere, støtte og holde dig fast i den retning, du gerne vil i livet?
  • Tænk over hvorfor, hvordan og hvornår.
  • Hvordan investerer du bedst i dig selv i dit nye år?
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce