Annonce
Odense

Coach: Forstå din sorg

Illustration: Pernille Helmig
Annonce

Hvor længe må man være ked af det? En sorgproces har ingen tidslinje og kan være alt fra at miste én, vi har kær, eller noget i livet, vi havde glædet os til. Det kan være at miste sin identitet, sit forhold, jobbet, en nær relation, et venskab eller andet. Det er illusionen af den verden, vi kendte, der pludselig vælter eller brister foran os.


Husk, at har du mistet en kær, er jeg sikker på, at han eller hun ønsker dig det bedste, og at du er glad.


Vi reagerer alle forskelligt under sorg. Husk, der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at opleve sorg på. Der er blot din måde.

Min opfordring er, at du skal lytte til dig selv i denne proces. Vær tålmodig og tillad sorgen. Måske kan det hjælpe at vide, at du i din sorg typisk vil gennemgå fem faser. Når du møder vreden, ønsker jeg, at du ved, at det er helt naturligt.

Reflekter over

Undertrykker du dine følelser?

Tillader du dig selv at sørge?

Rummer du alle dine følelser?

Er du tålmodig med dig selv?

Giver du dig selv kærlighed i processen?

Mærker du efter, hvad du har behov for, og prioriterer?

Giver du dig selv lov til at græde, føle, skrige og reagere?

Hvad ville den, du har mistet, ønske for dig?

Hvordan ønsker du, at andre favner din sorg?

Giver du udtryk for dine behov, så andre kan støtte dig?

Siger du det, du føler? Jeg er vred eller jeg er ked af det?

Accepterer du alle stadier af din sorg?

Prioriterer du din glæde og det, der giver mening?

De fem sorgfaser

Sorgfaserne rammer os alle forskelligt, og selvom vi kommer til både accept og følelsen af at komme videre, kan vi sagtens blive ramt af de andre og tidligere faser igen. Det er naturligt, at alt kommer i bølger.

Benægtelse: Dine tanker er domineret af vantro. ”Jeg kan ikke tro, dette er sket. Det virker så uvirkeligt. Jeg tænker stadig, hun vil banke på døren eller ringe. Jeg har stadig hans beskeder, selvom han ikke er her mere. Jeg kan i en svag stund stadig tro, det hele var en ond drøm.”

Vrede: Du er vred på hospitalet eller på den person, der er gået bort. ”Hvorfor forlod du mig her alene med to børn?  Jeg havde jo brug for dig.” Vreden kan også være på verden, der har taget din kære fra dig. Du kan også være vred over ikke at have samme status og identitet. Du kan være vred på dig selv.

Smerten: Du føler smerten, og den kommer enten voldsomt eller i bølger. Gråden ligger hele tiden lige under overfladen, og selv de mindste ting og tanker starter tårerne. Smerten kan både føles fysisk og mentalt.

Accept: Du begynder at acceptere og forstå, at det, der er sket, er sket. Smerten dominerer ikke på samme måde mere, og du føler dig ikke så fastlåst. Du oplever mere lethed og ser muligheder.

At komme videre: Du begynder at kunne se lys og håb. At finde løsninger og muligheder. Du føler mere mod og kan smile og grine igen. Du føler dig frem igen, møder nye relationer og mindes dine kære på en god måde. Du husker på de gode minder og reflekterer over, hvad det har lært dig. Du føler mere taknemmelighed. Du begynder at tænke, at du nok skal klare det, at du nok skal blive glad igen.

Sorg er også en privat ting. Det er ikke sikkert, du har lyst til at dele med familie og venner. Husk, du altid kan søge hjælp, hvis smerten og sorgen bliver for tung at bære. Der findes masser af støttegrupper, hotlines, coaches og terapiformer.

Det er vigtigt, at du kan dele din sorg et trygt sted, hvor der bliver lyttet uden fordømmelse. Du behøver ikke at gå gennem din sorg alene.

Undertrykker og bearbejder vi ikke det, vi føler, er det blot et spørgsmål om tid, før det på en eller anden måde finder vej til overfladen.

Der er også stor sandsynlighed for, at det kommer til udtryk på en ikke-konstruktiv måde.

Afviser vi de hårde og mørke følelser, siger vi med andre ord til os selv, at vi er forkerte. At det, vi føler, ikke er vigtigt. At vi ikke er vigtige.

Derfor vil jeg, selvom det ikke altid er rart, anbefale at anerkende og føle det, du føler. Giv slip, giv lov og giv plads.

Står vi ved alt, vi er, og tillader vi os selv at være menneskelige, kommer vi hurtigere ud på den anden side.

Giv lov til det, der sker i dig, uden at dømme dig selv. Mange tænker: ”Jeg burde ikke være trist længere”, ”jeg må tage mig sammen”, ”jeg vil ikke gøre folk utilpasse” og ”jeg er ikke sådan en, der går og græder”.

Det kan også gå den anden vej: ”Jeg burde have dårlig samvittighed”, ”jeg har det fint, burde jeg ikke være trist i længere tid?”, ”må jeg godt komme videre allerede nu?”, ”hvis jeg ikke sørger mere, betyder det så, at jeg har glemt dem?” og ”hvornår kan jeg tillade mig at have det godt og være glad igen?”

Husk, at har du mistet en kær, er jeg sikker på, at han eller hun ønsker dig det bedste, og at du er glad.

Vi kan også føle sorg, selv om den person, vi sørger over at miste, stadig fysisk er her. Jeg tænker på for eksempel demens, som rammer mange.

Når vi så siger det endelige farvel og tager afsked i nuet, kan sorgen igen blive til en anden slags sorg.

Jeg mistede for nylig min mor til Alzheimers efter 18 års sygdom og har oplevet, hvordan sorgen transformerede sig igennem årene. Jeg har selv været alle de fem faser igennem flere gange.

Måske kender du denne følelse? ”Åh, jeg vil ikke have det sådan her.

Mange bedøver følelsen ved enten at shoppe, sove, drikke rødvin eller putte mere arbejde i kalenderen. Men det forsvinder den ikke af.

Jo mere afstand, vi tager til det, vi føler, jo sværere bliver det at komme over på den anden side af sorgen. At hele er noget, vi skal tillade os og give lov til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Otterup bankede HC Odense længere ned

Annonce