Annonce
Danmark

Claus Hjort er stadig i tvivl om delt formandskab eksisterede

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er stadig uvist, om Venstre nogensinde har haft et delt formandskab, som tidligere var en antagelse.

I dag står det klart, at uklarheden om magtforholdet mellem tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og tidligere næstformand Kristian Jensen var en del af forklaringen på deres endeligt.

Partistrateg Claus Hjort Frederiksen (V) var en af dem, der i august talte for at stoppe det delte formandskab, der opstod som begreb efter formandsopgøret 2014.

Men i dag er han stadig i tvivl om, hvorvidt partiet havde et delt formandskab.

- Det ved jeg ikke, men der har i hvert fald været tvivl om det, siger Claus Hjort.

Forvirringen skyldes ifølge Claus Hjort Frederiksen, at det delte formandskab blev omtalt, men aldrig indskrevet i vedtægterne.

- Jamen, det var fordi, det var en talemåde, og det var den måde, det blev omtalt på. Det har aldrig stået i partiets vedtægter, siger han.

I august, da den interne kamp mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen brød ud i lys lue, skrev Claus Hjort Frederiksen ellers en statusopdatering på Facebook med beskeden om, at det delte formandskab nu var slut.

Siden kulminerede det med Løkkes afgang som formand og næstformand Jensen, der fulgte trop.

Forvirringen blev derfor kun større, da Lars Løkke Rasmussen senere i august og igen 15. september i tv-interview med TV2 og DR fortalte, at han aldrig havde tilbudt Kristian Jensen et delt formandskab.

Det delte formandskab var ellers Kristian Jensens konklusion efter formandsopgøret i Odense i 2014, hvor han ville være formand, men endte med at acceptere sin rolle som næstformand.

Lars Løkke kaldte det en fortalelse, at han dengang havde brugt formuleringen "delt formandskab".

- Jeg brugte ordet formandskab spontant, og jeg har så bidt tungen af mig selv lige siden, sagde Løkke til TV2.

Men i et orienteringsbrev skrevet af Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, der blev udsendt til partiets medlemmer dagen efter formandsopgøret i Odense i 2014, stod det delte formandskab skrevet som en realitet.

- Det er nu op til Venstres formandskab - i egenskab os begge - at bringe Venstre tilbage på rette kurs, stod der blandt andet i brevet fra 2014.

På trods af brevet fra 2014 og Claus Hjort Frederiksens Facebook-opdatering i august, forklarer Hjort, at han hele tiden har rettet sig efter partiets vedtægter.

Her har der aldrig stået noget om et delt formandskab.

- Jeg har hele tiden opereret på vedtægternes grund, der er meget klare.

Claus Hjort understreger, at partiet nu er videre fra den turbulente tid i august ligesom måske-aftalen fra 2014 er lagt væk.

Der skulle ikke længere være tvivl om, at det er den nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, der suverænt udstikker partiets retning.

- Det er blevet slået klart fast nu, at vi ikke har et delt formandskab i Venstre. Vi har en formand og en næstformand. Næstformandens opgave er at løse de opgaver, som formanden beder næstformanden om at løse, siger Claus Hjort.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce