Annonce
Odense

Cirkler viser rundt om Thriges Gade

Ringvejene males med gule cirkler, som viser vej. Privatfoto

Nymalede symboler på vejene skal lede trafikanter rundt om lukket færdselsåre

Odense: I anledning af at Thomas B. Thriges Gade lukker 28. juni har Odense Kommune oprustet på informationsfronten, fortæller direktør i By- og Kulturforvaltningen, Stefan Birkebjerg Andersen.

Alle husstande, kontorer og butikker i kommunen har fået en folder ind ad brevsprækken, der fortæller om trafikomlægningerne og giver overblik over byens p-pladser, busruter m.m. Samtidig får alle erhvervsdrivende og foreninger en mail i deres digitale postkasse med et oversigtskort over trafikomlægningerne, kort over parkeringsmuligheder i bymidten samt et link til kommunens digitale ruteplanlægger.

- Vi vil gøre vores yderste for at minimere generne, så trafikken hurtigst muligt kan afvikles så godt som muligt - og det uanset om det er for bilerne, busserne, de cyklende eller de gående, forklarer Stefan Birkebjerg Andersen.

Kommunens oplysningsindsats kan også ses på gader og stræder. Her kan odenseanerne møde informationsmedarbejdere, der fortæller om trafikomlægningerne og på Ipad viser, hvordan kommunens ruteplanlægger virker. Der er opsat skilte på indfaldsvejene til Odense og langs Ring 1, der oplyser om lukningen af Thriges Gade og ruteplanlæggeren.

For at gøre borgerne mere fortrolige med at køre ad de to ringveje bliver der i disse dage malet symboler på ringvejene. Symbolet består af to cirkler: Den inderste cirkel markerer Ring 1 og den yderste Ring 2. Den ring, man kører på, er fremhævet. Skal man dreje for at følge ringvejen, er der påført en pil i ikonet.

Om trafikken

Information om trafikken på www.odense.dk/trafikiodense

Parkeringspladser i Odense bymidte på www.odense.dk/parkering

Omdannelsen af Thriges Gade på www.odense.dk/fragadetilby

Annonce

Se kommunens video om de nye veje i Odense

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce