Annonce
Odense

Ciao Capri: Ejer af Capri giver letbanen skylden for lukning

Francesco Aversa kommer oprindeligt fra Sant'Agata tæt på Sorrento i Italien. Han boede med sin første kone i London i tre år, inden han flyttede til Odense. Foto: Mathias Banke

Siden 1979 har den italienske restaurant Capri ligget i Dronningensgade. Fra slutningen af februar er det slut. Ejeren Francesco Aversa mener, letbanebyggeriet bærer en del af skylden.

Odense: Det er slut med de store armbevægelser fra Francesco Aversa i Dronningensgade i Odense. Den italienske restaurant Capri drejer nøglen om i slutningen af februar.

Dermed forsvinder endnu en af byens ældste restauranter, som Målet i Jernbanegade gjorde det i december.

Francesco Aversa ville gerne fortsætte med at lave mad i Dronningensgade, men han føler ikke, at det kan blive ved.

- Vi er blevet lukket inde af letbanearbejdet, så folk har sværere ved komme hen til os. Det gør mig bekymret, og jeg er snart 66 år, så jeg vil helst ikke stresse for meget, forklarer Francesco Aversa med hans autentiske, italienske accent.

Capri har ligget i Dronningensgade siden 1979, og den har aldrig haft en anden ejer end Francesco Aversa. Da Fyens Stiftstidende besøgte restauranten fredag, var Francesco Aversa i gang med at forberede 45 portioner mad, der skal ud af huset. Det vil han fortsætte med, efter restauranten lukker.

Annonce
Det længe siden, at en ung Francesco Aversa åbnede Capri. Gennem tidens løb er et utal af kokke blevet udlært hos ham. Foto: Mathias Banke

Slutspurt

Selvom der er kommet færre gæster efter letbanebyggeriet begyndte, så har udmeldingen om lukningen ironisk nok gjort Francesco Aversa til en travl mand.

- I næste uge har vi indtil videre 400 gæster. Den sidste uge inden 24. februar, hvor vi lukker helt, har vi ikke ingredienser til den fulde menu. Det ville være spild af mad, så der vil jeg tilbyde en pizza og et glas vin til billige penge, siger han.

Francesco Aversa har solgt lokalerne til hans udlejer, LCK-Bolig. Ifølge Francesco Aversa skal lokalerne blive til nye lejligheder. Det har dog ikke været muligt at få det bekræftet af LCK-Bolig.

Francesco Aversa er meget glad for biler, og selv kørt ræs. Derfor står små modelbiler i glasmontre, når man træder indenfor på Capri. Foto: Mathias Banke
Den næsten 40 år gamle restaurant Capri drejer nøglen om. Foto: Mathias Banke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce