Annonce
Livsstil

Christina Vorre: - Det danske landskab har så meget kultur at byde på, og det er kun en smuttur væk

Christina Vorre. Foto: Lindhardt og Ringhof
Mig og kulturen: Christina Vorre

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv? - Kulturoplevelser er noget, jeg har brug for i min hverdag for at koble af, blive klogere og ikke mindst underholdt. Jeg har altid en bog liggende på sengebordet, et museum, der skal opleves, eller en destination, jeg gerne vil se. For mig er rejsen også en kulturoplevelse. I forbindelse med mine bøger om de danske øer har jeg besøgt mange steder i Danmark, jeg aldrig har været før. Det danske landskab har så meget kultur at byde på, og det er kun en smuttur væk. - Hvilken bog eller blad har givet dig en god oplevelse? - Jeg er typen, der sluger en bog på et par dage. Jeg er lige blevet færdig med ”Mørkeland” af Niels Krause-Kjær, og nu er jeg ved at læse ”Kannibalens lov” af Sune de Souza Schmidt-Madsen. Begge kan anbefales på det kraftigste. - Hvilket album eller koncert vil du gerne høre igen? - Jeg lytter faktisk ikke særlig meget til musik. Det har jeg aldrig gjort. Måske fordi der er så meget andet at nå? Jeg bruger meget hellere min tid på en lydbog eller et godt radioprogram. - Hvilken film, tv-serie eller teaterstykke har gjort indtryk? - Jeg har lige ”binge-watched” tv-serien ”Chernobyl”. Jeg er vild med serier og film, der har et historisk afsæt. ”The Crown” er også en serie, jeg har slugt. Jeg er typen, der sidder og googler fakta kontra fiktion, mens jeg følger med på skærmen. - Hvilket kunstværk eller udstilling tænker du tilbage på? - Jeg har en stor forkærlighed for kunstmaleren Poul Anker Bech. Han kommer fra Vendsyssel ligesom jeg, han boede ret tæt på mine bedsteforældre, så hans billeder illustrerer på mange måder min barndoms landskab. Jeg genkender den enlige transformatorstation, bliktagene på laderne og de lange hvide vesterhavsstrande. Han har en fænomenal måde at indfange lyset på, det der helt specielle skær på himlen, som kun opleves i Nordjylland. Man kan se et udpluk af hans værker på Vendsyssel Kunstmuseum - det er absolut et besøg værd. - Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på? - Jeg sætter stor pris på klassisk dansk møbelhåndværk. Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Hans Wegner. Jeg kan virkelig nyde at se på en stol, som, jeg synes, er flot designet og har en lang levetid. Arkitektur er også en favorit. Min yndlingsarkitekt er Knud Friis, jeg bor faktisk selv i et af hans huse, men hans eget private hjem fra 50’erne er en drøm i rå beton. - Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til? - Mad. Jeg elsker at spise et godt måltid mad, både derhjemme og ude i byen. Det er noget, vi bruger tid på i familien - og gerne meget mere. Et af de seneste indkøb til køkkenet er en ismaskine, den er børnene også ret vilde med. Jeg ser også mange madprogrammer. ”Chef’s Table” på Netflix er en af favoritterne. Her får man lov til at dvæle ved historierne og de lækre detaljer, alle scenerne er så smukke. - Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft? - Det kan jeg faktisk ikke huske, men jeg har sikkert fortrængt en eller anden russisk avantgarde-film i mit indre kartotek af fortidsminder. Der er dog kulturoplevelser, jeg altid aktivt forsøger at undgå, som for eksempel gyserfilm og splatter-westernfilm. Jeg bryder mig ikke så meget om voldsscener med blod for blodets skyld, der er jeg mere til den gode fortælling.

Annonce

Blå bog

Christina Vorre (f. 1980) er uddannet cand.mag. i dansk og historie i 2006 og har arbejdet som kommunikationsmedarbejder og tekstforfatter. Debuterede som forfatter med ”Forladt. Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer” i 2017, og samme år var hun medvært på DR2-programmet ”Rejsen til de øde danske øer”. Hun er nu aktuel med ”De sidste øboere. Fortællinger fra udkanten af det danske ørige”.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce