Annonce
Indland

Christianit: Pusherne vil blæse på resten af Christiania

Christianitter lukker fredag selv Pusher Street som følge af skyderiet onsdag aften, hvor to betjente og en civil blev ramt.

Hashgaden har i den seneste tid været mere rå, og pusherne var begyndt at camouflere sig bag net og masker.

Politiskyderiet på Pusher Street sent onsdag aften var kulminationen på en gradvis forråelse af miljøet omkring den berømte hashgade.

Det fortæller Hulda Mader, som er sekretær ved Fonden Fristaden Christiania og leder kontaktgruppemøderne på Christiania.

Derfor var alle christianitterne, som var til stede på Christianias fællesmøde torsdag aften, også enige om, at skyderiet kalder på handling.

- Vi har meget få leveregler. En af dem er ingen våben og ingen vold. Skyderiet her var simpelthen dråben, siger Hulda Mader.

Igennem længere tid har christianitterne haft følelsen af, at hashsalget var begyndt at udvikle sig i en forkert retning.

- Der var alt for mange boder og alt for mange pushere udefra, som vi ikke kendte. De var maskerede og ville blæse på resten af Christiania, siger hun.

- Førhen sad folk i deres boder uden camouflagenet og masker. Vi ville gerne have, at det var åbenlyst, så vi kunne holde øje med, hvad der foregik.

Fredag morgen er beboerne på Christiania begyndt at rive salgsboderne på Pusher Street ned.

Annonce
Christianitter lukker fredag selv Pusher Street som følge af skyderiet onsdag aften, hvor to betjente og en civil blev ramt.
Christianitter lukker fredag selv Pusher Street som følge af skyderiet onsdag aften, hvor to betjente og en civil blev ramt.
Christianitter lukker fredag selv Pusher Street som følge af skyderiet onsdag aften, hvor to betjente og en civil blev ramt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce