Annonce
Nyborg

Christian IX ud af bybilledet: Statue på depot

Hvor skal Christian IX stå. når han ikke længere skal skue ud over byggerodet på Torvet? Ingen ved det, så nu ryger statuen på depot. Foto: Carsten Olsen
Ingen af borgernes 87 forslag var det helt rigtige, så nu skal Torvets kongelige statue tilbringe en tid i depot på Falstervej.

Nyborg: Christian IX har set lidt af hvert fra sin plads foran rådhuset i Nyborg.

For tiden er det et byggerod, der skal omdanne Torvet til en både moderne og historisk samlingsplads, statuen af den gamle konge har udsigt til.

Og inden så længe også til en ydmyg plads blandt alt det andet grej, kommunens afdeling for vej, park og natur har stående i depot på Falstervej.

For efter at have tilbragt 111 år i området er Christian IX ikke længere velkommen på Torvet.

Han må flytte, fordi han ikke passer ind i det store projekt, hvor renoveringen af Nyborg Slot og omlægningen af Torvet skal gøre fortællingen om Nyborg i middelalderen levende for nutiden.

Men selv efter at have fået 87 forslag fra borgerne til, hvor statuen så skal stå, er det endnu ikke lykkes politikerne i kommunens udvalg for teknik og miljø at finde en ny placering til den.

Annonce

Ikke for langt væk

Næstformanden i udvalget for teknik og miljø, Søren Svendsen (V), siger, at der ikke umiddelbart var nogle af de mange forslag fra borgerne, der fik udvalgsmedlemmerne helt op og ringe.

Mange borgere har ellers foreslået en placering ved den gamle banegård eller i den gamle jernbanefærgehavn. Der er også en del, som synes, en placering ved biblioteket eller på Slotsholmen er den rigtige.

Og så er der også dem, der mener, statuen bare skal blive stående, hvor den står.

Men ikke desto har teknik- og miljøudvalget altså nu sendt Christian IX i depot - på en tænker.

- Når nu statuen alligevel skal i depot for at blive renoveret lidt, tager vi os ekstra tid til at spekulere på, hvor den skal stå, siger Søren Svendsen.

Hvor længe, Christian IX skal bo i den kommunale vej-, park- og naturafdelings depot, er der ikke truffet beslutning om.

- Men i udvalget er vi enige om, at statuen ikke skal sættes for langt væk. Det er jo stadigvæk meningen, vi skal have fundet en plads, hvor den komme til ære og værdighed, fastslår Søren Svendsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce