Annonce
Navne

Tømrer, chefredaktør og far til fire: - Jeg vil være kendt for at være en ordentlig mand

Selvom arbejdspladsen har ligget i Odense de sidste 15 år, så er hjemmet stadig i byen Båring på Vestfyn, hvor Poul Kjærgaard trods for få timer i døgnet ikke afholder sig fra et involvere sig i lokalsamfundet. Foto: Klaus Knakkergaard
Grundlæggende har han ét mål med det mediehus, der fejrer 250 års jubilæum i år: Han vil gøre Fyn til et bedre sted at leve. Mød Fyens Stiftstidendes chefredaktør, Poul Kjærgaard.

- Det vil jeg gerne udfordre dig på.

Det er sådan, Poul Kjærgaard går i rette med en påstand, han ikke umiddelbart er enig i.

Kærligt, kritisk og konstruktivt. En lige linje til det mantra, Fyens Stiftstidendes chefredaktør lever efter. Privat og professionelt.

Annonce

- Vi skal fortælle om det, der går godt, og om det, der går skidt. Jeg plejer at sige, at vi skal være kærlige, kritiske og konstruktive i vores journalistik. For det er den måde, vi behandler dem, vi holder af, på. Det er den måde, jeg behandler mine fire drenge på. Det er med kærlighed, men jeg er også nogle gange kritisk, og nogle gange er jeg også konstruktiv i forhold til at fortælle dem, hvad de kan få ud af at spille mindre computer, rejse sig fra sofaen og den slags. Det er den måde, jeg behandler dem på, og det er den måde, jeg går til det her arbejde på, siger han.

Stemmen er rolig og afspejler øjeblikkeligt det jyske ophav. Jyde af fødsel, fynbo af eget frie valg. Øjenkontakten er fast og intens – præcis som den mission, han er sat i spidsen for. Men hvem er han egentlig denne 53-årige chefredaktør, der har bygget hundredvis af udestuer i Midtjylland, været nomineret til Cavling-prisen og opdraget fire knægte? Og hvordan vil han føre Fyens Stiftstidende igennem det altid urolige farvand, hvor nyhedsstrømmen konstant er omskiftelig og altid truer medier med at kæntre?

- Jeg er far til fire. Jeg er tømrer, og lige for tiden er jeg chefredaktør. Ej, det er jeg ikke ”lige for tiden”, for det er det, der er blevet mit primære arbejde, og det er blevet min identitet. Jeg har været journalist i snart 25 år. Men før det, var jeg tømrer. Jeg er uddannet ved en landsby-tømrer i Fasterholt i Midtjylland. Det var i udestuernes storhedstid, så jeg har bygget mange udestuer, og jeg har lavet mange stålhaller, fortæller han om tiden, før han byggede hylden til journalistikken.

"Fra knaster til taster", lød det selv fra Poul Kjærgaard, da han funderede over sin fortid som tømrer. Han griber stadig hammeren, når han skal tømme hovedet. Foto: Klaus Knakkergaard

Mennesket

Den rigtige hylde som i dag bærer Cavling-nomineret journalistik, ledelsesfilosofier, mediestrategier og menneskelig indsigt og evner. Men han taler helst ikke om det, der står ”Poul” på. Ikke fordi der er noget at skjule, men selv i et portræt af chefredaktøren, er ”avisen” vigtigst.

Poul Kjærgaard tøver ikke, når han deler sine visioner og ambitioner om sit mediehus. De sidder naglet fast i frontallapperne, og vækker du ham om natten, får du med garanti en dundertale om sammenhængskraft, fællesskab, læserinvolvering og de førnævnte tre k’er. Langt sværere er det, hvis du vil have ham til at tale om sig selv. Poul Kjærgaard er beviseligt en dygtig journalist, men selvros skal hives ud af ham, som et bøjet søm i et stykke tømmer. Spurgt direkte om at genfortælle historien om, hvordan han blev nomineret til landets fineste journalistpris, underspiller han sin egen rolle.

- Der var en sag, som var så god og stærk, at jeg ikke kunne ødelægge den. Hvis du spørger, hvilket årstal så kan jeg ikke svare dig, men jeg kan huske, at det var det år, hvor der var en Brixtofte-sag, der løb med Cavling-prisen, siger han og får hurtigt drejet samtalen væk fra sig selv og over på dem, han skrev om og til.

Poul Kjærgaard rykkede i 2007 fra redaktionen i Middelfart ind på Banegårdspladsen i Odense, hvor Fyens Stiftstidendes hovedredaktion ligger. Dengang for at blive redaktionschef. I 2016 blev han chefredaktør. Foto: Klaus Knakkergaard

Historien handlede om magtmisbrug på Middelfart Fjernvarme og da Journalisten, forbundets fagblad, skrev historien om lokalredaktørens store arbejde,  holdt Poul Kjærgaard fokus på historien - ikke sig selv. Indledningen i artiklen lyder:

”Blikket er stålsat, når han fortæller om sagen. Øjnene flakker, når han skal fortælle om sig selv.

- Jeg bryder mig ikke om at være centrum."

Præcis 20 år senere gør han det samme. Han vil langt hellere fortælle om det, historien betød for lokalsamfundet, og hvad den betød og stadig betyder for avisen. Han medgiver, at det var et hårdt arbejde, inden han igen flytter fokus væk fra sig selv.

- Det var en lang, spændende sag, som trak nogle veksler på lokalredaktøren. Det var ikke alle, der var enige i, at det var noget, vi skulle skrive om. Dengang kunne jeg ikke beskrive det, lige så godt som jeg kan i dag, men det er præcis det, jeg mener med, at vi skal gå kærligt, kritisk og konstruktivt til værks. Ordentlighed er simpelthen et nøglebegreb for den måde, jeg gerne vil have, at det her mediehus drives på, siger han og fortsætter:

- Det betyder ikke, at vi skal være en skødehund. Vi skal være klar til at være en bidsk køter og bide til, men jeg synes, det er en forudsætning for al kritisk og grundig journalistisk, at du har ordentligheden med. Hvis du retter pistolen mod nogen, så skal du kigge dem i øjnene og have respekt for dem som mennesker. Det havde jeg brug for i Middelfart, for selv dem, der var mest kritisk over for avisen dengang, og dem som kaldte redaktøren for en ”rumlepot” og en ”gnav pot”, de kvitterede efterfølgende for det arbejde, vi lavede gennem mere end et år. Det står der heldigvis respekt om, hvis man opfører sig ordentligt.

Vi skal være klar til at være en bidsk køter og bide til, men jeg synes, det er en forudsætning for al kritisk og grundig journalistisk, at du har ordentligheden med. Hvis du retter pistolen mod nogen, så skal du kigge dem i øjnene og have respekt for dem som mennesker.

Poul Kjærgaard, chefredaktør
Annonce

Mediet

Det er med samme ordentlighed for øje, at han fra kontoret på Banegårdspladsen i dag sætter kursen for, hvordan avisen skal være noget for fynboerne. En kurs, der ændrer sig i takt med virkeligheden, men som grundlæggende bygger på, at mediehuset skal skabe rammerne til liv på Fyn og ikke ”kun” for at fylde spalterne med det. Dialog frem for monolog.

- Min vision er at sikre, at vi har et mediehus, der er med til at binde den her ø sammen. Som sørger for, at vi mindsker afgrunden mellem hinanden. Det er i den tid, vi lever i lige nu, vigtigere end nogensinde. Ikke bare på Fyn, men også i globale sammenhænge. Jeg tror på, at et mediehus skal bruge kræfterne på gedigen journalistik. Oplysninger du kan stole på, og  oplysninger som er aktuelle. Men jeg tror også på, at vi spiller en anden og måske vigtigere rolle i en tid, hvor oplysninger er tilgængelige overalt. Vi skal være med til at understøtte det fællesskab, der er på Fyn, siger han og fortsætter:

- Jeg er uddannet i en tid, hvor det primære produkt var noget, du kunne bladre i. Det flytter sig, og det flytter sig meget hurtigt i øjeblikket. Så den største udfordring er at få hele den her organisation til at forstå, at den måde, vi er i verden på, er anderledes i dag, end det var for bare to, tre, fire år siden. I dag er journalistik noget helt andet, end det var tidligere. Det er noget, der sker i det levende møde mellem mediehuset, journalisterne, kilderne, læserne og brugerne. Vi har haft formatet Café Stiften i over 10 år, og det er noget af det, jeg synes er kendetegnet ved Fyens Stiftstidende. Vi nøjes ikke bare med at skrive om og til læserne, vi tager dem med indenfor eller kommer ud til dem. Vi kan mærke og måle, at det kan noget.

- Du skal jo ikke være i mediebranchen for at lave kæmpe overskud. Det er slet ikke det, vi er her for. Vi laver ikke journalistik for at tjene penge, vi tjener penge for at lave journalistik, siger Poul Kjærgaard. Foto: Klaus Knakkergaard

Et af de steder Fyens Stiftstidende gerne vil flytte sig hen, er ind i de unges bevidsthed. Den plan deler avisen med stort set alle andre medier, og i den proces er den vigtigste egenskab, at man anerkender andres styrker og egne svagheder, mener Poul Kjærgaard. Vil man ramme unge læsere, så må man lytte til dem.

- Jeg har ikke det endelige svar på, hvordan vi når alle målgrupper. Havde jeg det svar, så havde vi allerede ført det ud i livet. Der er rigtig mange i branchen inklusive os selv, som eksperimenterer med at opfinde nye medieplatforme, men jeg tror på, at det vigtigste, hvis man vil være noget for de unge, det er at lade dem vise vejen. Vi har et samarbejde med en del fynske gymnasier, hvor vi lærer dem om medier og demokrati, hvis de lærer os noget om unge og deres forventninger til medier. Det har vi brug for.

Og afstanden mellem de sprudlende unge mennesker og det 250 år gamle mediehus er måske slet ikke så stor, når alt kommer til alt.

- Jeg ved godt, at nogen siger, at sociale medier er det sted, vi skal mødes. Men jeg vil gerne holde fast i, at vi mødes bedst i vores rigtige mediehus. Jeg er meget optaget af, at det er ”rigtige medier”, der skal være drivende. Derfor kalder jeg også nogle gange Fyens Stiftstidende for det ægte sociale medie.

Artiklen er et uddrag af et længere interview med Poul Kjærgaard i podcasten "I Byen Odense". Du kan lytte til afsnittet ved at scanne qr-koden her. Du kan også finde podcasten i din foretrukne podcast-app. Søg på "I Byen Odense" og find afsnittet.

Det betyder, at man sørger for, at folk mødes. Det ligger indbygget i navnet ”socialt medie", og på Fyens Stiftstidende betyder det ikke færre end 250 møder og events i løbet af jubilæumsåret. Det er markant flere end tidligere år, men det er også indbegrebet af den virkelighed, mediehuset bevæger sig i. Ingen dage er helt ens. Det kan du hade eller omfavne, men kernen i missionen er konstant at flytte sig derhen, hvor man er relevant og gør en forskel.

- Det er en vild måde at gå på arbejde på. Men det er også ekstremt spændende. Jeg har nogle gode kammerater, der arbejder i vidt forskellige brancher. Jeg har blandt andet en ven, der arbejder som entreprenør, og han spørger nogle gange, hvordan pokker jeg kan blive ved med at finde energi til at tage på arbejde. Hvorfor kommer jeg ikke tilbage til byggebranchen, hvor der er fart på og masser af penge. Men du skal jo ikke være i mediebranchen for at lave kæmpe overskud. Det er slet ikke det, vi er her for. Vi laver ikke journalistik for at tjene penge, vi tjener penge for at lave journalistik. Det er et privilegie, vi har på Fyens Stiftstidende, fordi vi har nogle ejere, der kun har ét mål: At sikre, at der bliver lavet god, uafhængig journalistik på Fyn.

Døren til Poul Kjærgaards kontor i hjørnet af mediehuset er sjældent lukket. Kun når fortrolige møder kræver en skærm til resten af redaktionen, møder medarbejderne den lukkede dør. Foto: Klaus Knakkergaard
Annonce

Lederen

Til det har Poul Kjærgaard på den gode side af 100 medarbejdere - fra fuldtidsansatte til løst tilknyttede skribenter. Det ved han ret præcist – i hvert fald i december, hvor han burer sig inde på sit kontor med et julepotpourri på playlisten for i hånden at skrive et personligt julekort til hver enkelt medarbejder.

- Jeg får det godt af det, og jeg bliver mindet om, hvor mange gode mennesker, jeg er omgivet af. Jeg skriver mellem 120 og 130 julekort i hånden, og det er en god oplevelse. Det er igen det her med relationerne og at have noget sammen. Uden at det skal misforstås, så synes jeg, at det, der kendetegner en god arbejdsplads, er, at vi har et platonisk kærlighedsforhold. At vi faktisk vil hinanden det godt, siger han.

Vi er inde og pille ved ledelsesstilen. Den er lige så klar som visionen for mediehuset, men den ligger så indgroet i Poul Kjærgaard, at den synes umulig at ændre. Den baserer sig ikke overraskende på værdier som ordentlighed og respekt. Kærligt, kritisk og konstruktivt.

- Man er en god leder ved aldrig at glemme, at det, vi skaber i dette hus, det skaber vi sammen. En god leder er i stand til at stille krav og samtidig have respekt for, at det er mennesker, der skal udføre opgaverne. Jeg tror på, at anerkendelse og forholdsvis præcise krav er vejen frem i en verden, hvor det nogle gange er lidt vanskeligt at komme med helt præcise anvisninger, siger Poul Kjærgaard og fortsætter:

- Man leder medarbejderne på samme måde, som vi som mediehus også hele tiden skal lede efter den rigtige vej. Det er derfor, jeg synes, at involvering i vores journalistik er så vigtig. Et mediehus er ikke noget i sig selv. Hvis vi murer os inde i en osteklokke, så fejler vi. Jeg tror på, at journalistik bliver skabt i samspil med dem, vi gerne vil være noget for.

Hvis vi murer os inde i en osteklokke, så fejler vi. Jeg tror på, at journalistik bliver skabt i samspil med dem, vi gerne vil være noget for.

Poul Kjærgaard, chefredaktør

Derfor bruger han tid på at skrive julekort til medarbejderne. Derfor markerer han avisens runde fødselsdag ved at køre rundt med kransekage til dem, der arbejder for at holde Fyn i gang. Derfor sætter han gang i 250 møder og events, hvor mediehus, læsere, kunder og brugere kan komme tættere på hinanden. Fordi vi skal kende hinanden for at være kærlige, kritiske og konstruktive.

Men hvad vil han egentlig helst selv være kendt for?

- Jeg vil gerne være kendt for at være en ordentlig mand.

Poul Kjærgaard

Poul Kjærgaard

Uddannet journalist i 1998

Praktik på Fyens Stiftstidende i 1996

Nomineret til en Cavling i 2002.

Redaktionschef i 2007

Chefredaktør siden 2016

Far til fire drenge.

Bor i Båring på Nordvestfyn.

Ivrig motionscyklist, der har cyklet til Paris med Team Rynkeby flere gange og nu på Fynsk Erhvervs Business Challenge

Medstifter af og aktiv gennem 16 år i Båring Asperup Musik- og Kulturforening, der arrangerer lokale koncerter

Annonce
Middelfart For abonnenter

Michael var bekymret for identitetstyveri, når borgere skulle hjælpes med MitID: Nu er der sket ændringer

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Se video: Ingen hajtænder, dårligt udsyn og biler på skoleelevers cykelstier - Her er de tre største trafikale udfordringer

Odense For abonnenter

Gæster kom fra udlandet for at se letbanen i Odense: Svensker kalder den for en eksemplarisk letbane

Odense

Borgmester afviser at tale om pisk for at få bilisterne over i letbanen: - Det kan jo være, at det går over al forventning i den kommende års tid

Kerteminde For abonnenter

Træhytte, chokolade og kød: Verena og Michael udvider deres firma med frilandsgrønt markant

Hundredvis af ben amputeret, mulige dødsfald og topchef fyret med millionhåndtryk: Det her skal du vide om skandalesagen

Kultur

Ultrapopulær popsmed kom hjem fra fabrikken: Andreas Odbjerg vinder suverænt den største fynske musikpris

Kultur For abonnenter

Ferme fynske fortællere: Et forår præget af blomstrende popdebutanter

For abonnenter

Kæmpe tøjfabrikant er nødt til at investere millioner i ny lagerhal for at følge med: Se videoen af det højteknologiske lager, hvor 36 robotter suser rundt

Odense

Tætpakket debut for letbanen: En Tesla fik hornet, og borgmesteren måtte bøje i knæene for at holde balancen

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Sport

Se video-analysen: Denne gang fandt Esbjerg de magiske greb - nu skal Odense Håndbold finde guldet i egen have

Middelfart For abonnenter

Salg af kommende bæredygtig bydel trækker ud: Derfor er jorden endnu ikke solgt

Assens

Det så sort og 'utidigt' ud, men Hans klarede turen Fyn rundt: SCO'en fra 1974 måtte pludselig skiftes ud med en Puch Maxi

Annonce