Annonce
Debat

Chefredaktøren anbefaler: Frygt er terrorens farligste virkemiddel

29-årig fra Fyn fængslet i storstilet terrorsag

Retten i Odense valgte at dobbeltlukke dørene i landsdækkende mulig terrorsag og nedlægge navneforbud trods protester fra pressen. Manden blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Læs historien her

Annonce

Fra grillbar til moderne konferencecenter

Avislæsere fik serveret krohistorie og et solidt måltid på Fjelsted Skov. Se med her

Podcasten Danmark: Kate tabte 100 kilo - men var gladere da hun var tyk

Kate Hansen vandt sin vægttabskamp og tabte 100 kilo. Til gengæld mistede hun kontrollen over sig selv. Hun kæmper nu med en alvorlig spiseforstyrrelse - hvor hvert måltid er en overvindelse. Hør historien om Kates kamp mod de mange kilo og mod sig selv her

22-årige Sille i protest mod kæmpe svinestald: Frygter lugt og støj

Med et 66 meter langt banner demonstrerede aktivistgruppen Greenpeace og lokale borgere i Heden på Midtfyn torsdag mod en kommende svinestald, der skal rumme op mod 10.000 svin. Læs om Sille og de mange svin her

Odense Kommune erkender svigt: Spejlglat vej skulle have været saltet længe inden dødsulykke

To personer mistede sidste lørdag cirka klokken 10 livet i det, som formodes at være en glatføreulykke. Nu erkender Odense Kommune, at de allerede fra fredag klokken 23 burde have saltet vejen ved ulykkesstedet. Læs historien her

Det kommer ubehageligt tæt på, når fængslingen af en 29-årig mand med bopæl på Fyn kædes sammen med den storstilede antiterroraktion, der midt på ugen overtog nyhedsdagsordenen i Danmark. Selv om vi endnu ved meget lidt om det, politiet, efterretningstjenesten og justitsministeren kalder for et forestående terrorangreb, så har onsdagens begivenheder vækket frygten for et terroranslag på dansk grund.

Desværre. Fordi den irrationelle frygt er terrorens farligste virkemiddel. Det er den, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen, når tankerne stikker af på regionaltogets morgenafgang mellem Nørre Aaby og Odense: Ser manden på sædet overfor ikke lidt mistænkelig ud? Hvad nu hvis det er sprængstof, han har i den tungt pakkede rygsæk?

Følelsernes tankespind er spild af bekymring. Statistisk set er risikoen for at møde en voldelig død forårsaget af en vanvittig terrorist tæt på nul. Det er værd at huske i en tid, hvor mulige terrorforberedelser på dansk grund trækker de store overskrifter. Og det kan jeg forsikre, at de vil gøre i en rum tid. Ligesom politiet gør det, tager vi det nemlig dødsens alvorligt, hvis en lille flok forskruede mænd og kvinder sysler med sprængstoffer og planer om at detonere dem som et angreb på det vigtigste, vi har: Vores frihed og troen på det gode i vores medmennesker.

Og al erfaring viser heldigvis, at den er fremherskende - medmenneskeligheden. Det vil vi forhåbentlig se fra lørdag, hvor avisen sammen med Frelsens Hær tager hul på årets juleindsamling Fyn hjælper Fyn - for 10. gang. De seneste år har vi med generøs opbakning fra gode mennesker som dig, kære læser, samlet penge ind til mennesker, som ikke har råd til at holde jul. Vi håber at kunne samle en kvart million kroner i år, så hvis du kan undvære lidt til nogen, der mangler, vil jeg opfordre dig til at læse om indsamlingen i lørdagsavisen.

Den afspejler nemlig virkeligheden. Og den handler som bekendt om meget andet end en flok forskruede mænd og kvinder, der er mistænkt for at forberede noget, der allerede inden udførelsen har ramt os med frygt.

God weekend.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce