Annonce
Sydfyn

Chefredaktør: Få Samka og øer tilbage i Folkemødets fællesskab

Her er Samka i inderhavnen i Allinge Havn i 2017. En plads, hun er blevet forvist fra i 2020, og derfor har delegationen bag meldt fra til Folkemødet. Arkivfoto: Anders C. Østerby
Bornholm kan ikke leve med, at de tre øer Ærø, Samsø og Læsø føler sig udstødt af Folkemødet, mener Bornholms Tidendes chefredaktør.

Bornholm: Samka skal tilbage på Folkemødet. Det mener Bornholms Tidendes chefredaktør, Øjvind Hesselager. Det er Folkemødet, der har et problem, efter at en flytning af Samka har ført til afbud og boykot, skriver han i en leder i denne uge.

Han mener, at et centralt punkt er kritikken om, at Folkemødet hellere vil tjene penge end at sikre folkeligheden. En kritik, Folkemødet dog afviser.

- Tilbage står, at Folkemødet selvfølgelig ikke skal afstå fra rationelle beslutninger, taget på et oplyst og klart kommunikeret grundlag, bare fordi det er nemt at kritisere organisationen for at være ufolkelig. Det kan være nødvendigt at tage beslutninger, som er nemme at kritisere, skriver chefredaktøren og fortsætter:

- Men som sagen ligger oplyst, er det Folkemødet, der har et problem. Gæster, der passer helt i mødets ånd, og som har været her i flere år, har nu meldt afbud. Forsvinder de trofaste gæster, bliver det et fattigere møde – også for nye gæster. Derfor: Som beslutningen er lagt frem, er den forkert gennemført.

Øjvind Hesselager mener ikke, Bornholm kan leve med, at tre mindre øer føler sig udstødt.

- Det er et alt for vigtigt kort at spille i hænderne på de kritikere, der mener, at Folkemødet ikke har naturligt hjemme i Allinge i al evighed, skriver han og ender med en opfordring:

- Få de øer tilbage i fællesskabet!

Annonce

Sagen kort

Samka har deltaget i Folkemødet på Bornholm fem gange tidligere: i 2014, 2015, 2017, 2018 og 2019.

Samka har været base for øerne Ærø, Samsø og Læsøs fælles deltagelse i Folkemødet. De senere år har også organisationen Danmark på Vippen/Balance Danmark været en del af partnerskabet.

De fire af gangene har Samka ligget i inderhavnen i Allinge. I 2019 kom skibet for sent på grund af dårligt vejr og fik derfor en plads ved ydermolen. Det gav problemer med at afholde debatter de af dagene, hvor der var meget vind.

Til Folkemødet 2020 fik Samka plads samme sted, og det har fået delegationen til helt at aflyse årets folkemøde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce