Annonce
Erhverv

Chefer fra Amagerbanken skal betale 255 millioner kroner

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Finansiel Stabilitet har afsluttet sagen mod en række tidligere topchefer i den krakkede bank Amagerbanken.

Finansiel Stabilitet har indgået aftale om at afslutte sagen mod den tidligere ledelse i Amagerbanken, der gik konkurs i 2011.

Aftalen indebærer, at de dømte i sagen samlet betaler 255,5 millioner kroner, oplyser Finansiel Stabilitet i en pressemeddelelse.

Den indgåede aftale følger, efter at Østre Landsret i juni afgjorde, at den tidligere topchef og syv bestyrelsesmedlemmer fra Amagerbanken skulle betale 225 millioner kroner i erstatning til staten.

De dømte søgte efterfølgende Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, og i forlængelse heraf har Finansiel Stabilitet ligeledes sendt ansøgning til Procesbevillingsnævnet.

- Finansiel Stabilitet har indgået aftale med de dømte om afslutning af sagen. Aftalen indebærer, at de dømte samlet betaler 255,5 millioner kroner.

- De dømte forestår selv den indbyrdes fordeling af betaling af beløbet. Som led i aftalen har begge parter trukket ansøgningerne til Procesbevillingsnævnet tilbage.

- Østre Landsrets dom er herefter endelig, skriver Finansiel Stabilitet i pressemeddelelsen.

I 2017 valgte byretten at frikende den tidligere ledelse i Amagerbanken for ansvar.

Den dom ændrede sig altså tidligere i år, hvor landsretten besluttede, at den tidligere ledelse skulle betale 225 millioner kroner.

De 255,5 millioner kroner, som folkene fra Amagerbanken nu skal betale, er dog lavere end det, staten krævede i landsretten.

Da staten lagde sag an mod den tidligere ledelse, var kravet i landsretten på 375 millioner kroner.

Selv om de dømte skal betale mindre, end der før har været krav om, så mener Henrik Bjerre-Nielsen, administrerende direktør i Finansiel Stabilitet, at man er endt på et fornuftigt beløb.

- Vi synes, at 255 millioner kroner er et meget væsentligt beløb.

- Når vi indregner den usikkerhed, der er omkring det endelige udfald, hvis sagen skulle være kørt videre, så synes vi absolut, at det er et økonomisk forsvarligt grundlag at slutte sagen på, siger han.

Sagen har handlet om ledelsens ansvar for et enkelt stort udlån til tre erhvervsmænd til et boligprojekt i København - herunder en kredit til valutaspekulation.

En af idémændene bag projektet var eksbokseren Hans Henrik Palm. Det gik under navnet "Østerfælled-ejendommen" og blev anlagt på Østerbro i København.

Værdien blev nedskrevet voldsomt efter finanskrisen. I stedet for at trække i bremsen fik kunderne mulighed for at dække tabet gennem valutaspekulation for lånte penge.

Landsretten har tidligere fundet det ansvarspådragende, at ledelsen i 2009 forlængede kreditten, så spekulationen kunne fortsætte.

De dømte er den tidligere direktør Jørgen Brændstrup og bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen.

Derudover er de dømte bestyrelsesmedlemmer Villy Rasmussen, Henrik Zimino, Carsten Dan Ehlers, Henrik Ole Håkonsson, Kent Madsen og Jesper Michael Buster Reinhardt.

/ritzau/

Annonce
Link til meddelelse fra Finansiel Stabilitet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce