Annonce
Kerteminde

Chefbiolog hos Fjord&Bælt afviser læserkritik efter hårdhændet behandling af krabbe: - Rørebassiner er ikke dyremishandling

Chefbiolog Jakob Højer Kristensen afviser, at det er dyremishandling at have rørebassiner. Arkivfoto.
Fjord&Bælt er blevet udsat for kritik, fordi de har rørebassiner. En læser argumenterer i et læserbrev for, at det er dyremishandling. Det er chefbiolog på Fjord&Bælt, Jakob Højer Kristensen, ikke enig i.

Kerteminde: Fjord&Bælt er blevet beskyldt for at medvirke til mishandling af dyr, efter at Hanne Lyskjær i et læserbrev har beskrevet, hvordan to drenge på Fjord&Bælt gav en krabbe en hårdhændet behandling.

- Jeg er virkeligt forarget over, at det i det hele taget er tilladt at have rørebassiner. Det er ikke kun i Fjord& Bælt, men også andre steder i landet. Jeg synes, det er dyremishandling, skriver Hanne Lyskjær.

Chefbiolog på Fjord&Bælt, Jakob Højer Kristensen, afviser beskyldningen om dyremishandling og kalder Hanne Lyskjærs beskrivelse af centrets rørebassiner for en generalisering.

- Det er klart, at vi ikke har rørebassiner, hvis det er dyremishandling. Vi er underlagt de samme regler som en zoologisk have, og der er nogle klare regler.

Han uddyber, at han synes, at rørebassinerne har stor værdi for de besøgende, og at der selvfølgelig er taget højde for dyrene.

- Vores besøgende kan lære, at naturen ikke er farlig, og hvordan man for eksempel holder en krabbe eller håndterer en fisk. Alle dyr i rørebassinerne kan selvfølgelig tåle håndtering og berøring.

Jakob Højer Kristensen benægter ikke, at den besøgende kan have haft en dårlig oplevelse, men at man ikke skal gøre et engangstilfælde til noget generelt. Fjord&Bælt evaluerer alle tiltag, så der er en mening med dem, forklarer han.

- Det er lidt som at se en, hvor kæden hopper af cyklen og så konkludere, at det er farligt at cykle. Man kan ikke generalisere på den måde, og jeg oplever ikke dyremishandling. Jeg oplever et godt opsyn, hvor gæsterne behandler dyrene godt. Vi tager alt op til evaluering - også rørebassinerne - så der er en mening med, at vi har dem. Det er for eksempel at informere de besøgende om rigtig adfærd med dyrene. Vi har ikke bare et rørebassin, fordi det er moderne, eller alle de andre har det.

Jakob Højer Kristensen har tre gode råd til, hvordan man behandler mindre havdyr på en god måde.

Annonce

1. Hold ikke levende fisk med tørre hænder

Hvis du vil holde en levende fisk, bør du gøre det med våde hænder. Fisken har en tynd slimhinde, der tager skade ved kontakt med en tør hånd. Det svarer lidt til en forbrænding. Skyl derfor hænderne i vand inden berøring.

2. Hold en krabbe med flade hænder

Mange samler en krabbe op i skjoldet, men det er ikke den bedste løsning, hvis du vil holde krabben. Det er bedre at danne en skål med flade hænder, som krabben kan være i. Det kan den bedre lide, og den bliver mindre sur.

Hvis krabben ikke vil samles op, kan det hurtigt ses på kløerne, der vil være meget aktive.

3. Dyr er ikke legetøj

Alt det man ikke skal gøre med en hund eller kat, skal man heller ikke gøre med en fisk eller krabbe. Det er en god huskeregel, hvis man vil behandle dyrene ordentligt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce