Annonce
Odense

Chef for Odense Symfoniorkester frygter, at besparelser får kunderne til at flygte til København

- Det bliver sværere at tiltrække de bedste dirigenter og solister til Odense, når vi bliver beskåret i vores kommunale tilskud, siger Odense Symfoniorkesters musikchef Finn Schumacker. Arkivfoto: Robert Wengler
Gennem et år har musikchef Finn Schumacker undersøgt fordele og ulemper ved at være en selvejende institution. Foreløbigt har orkestret som en af få kulturaktører i byen ingen erhvervs- eller sponsorklub.

Odenseanerne kommer til at kigge forgæves efter en opsætning som Wagners "Ringen" i de kommende år.

Det er konsekvensen af, at Odense Symfoniorkester får skåret tre millioner kroner ud af sit kommunale tilskud på godt 33 millioner kroner fra næste år, lyder det fra orkestrets leder, musikchef Finn Schumacker.

- Det bliver sværere at tiltrække de bedste dirigenter og solister til Odense, når vi bliver beskåret på den måde. Det er de penge, vi bruger på innovation i orkestret, og det er dét, der netop er forskellen på landsdelssymfoniorkestrene i Aalborg, Aarhus og Odense, der rigtignok får forskellige kommunale tilskud, siger han.

Finn Schumacker frygter, at kunderne flygter til København, hvis de ikke længere kan få de store musikalske oplevelser i Odense.

Siden Odense Symfoniorkester tidligere på året lavede en afdragsordning med kommunen for at betale sit 7,5 millioner kroner store underskud for Wagner-satsningen tilbage, har der vel været skruet ned forventningsniveauet til innovationen i de kommende år?

- Jo, det er rigtignok, siger Finn Schumacker.

- Men besparelser er ikke vejen frem for en by, der vil være storby. Desuden kan en af konsekvenserne være, at vi dropper de gratis arrangementer og sætter prisen op på dem, der allerede koster noget, siger han.

At lægge ekstra udgifter på entréindtægten er en model, orkestret kender. En del af afbetalingsaftalen med Odense Kommune betyder, at det i år ikke er gratis at komme til Opera på Engen.

Annonce
Jeg mener, vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, selv om vi ikke - som Sønderjyllands Symfoniorkester - har en stor lokal mæcen (Danfoss, red.), der støtter orkestret. Det er måske dét, vi skal lede efter.

Finn Schumacker, musikchef og leder af Odense Symfoniorkester

Ingen mavefornemmelse

At der er politiske tanker om at gøre orkestret selvejende, kommer ikke som en overraskelse for Finn Schumacker. Allerede for et år siden fik musikchefen udstukket en opgave fra By- og Kulturudvalget om at undersøge fordele og ulemper ved sådan en konstruktion. Men endnu er det ikke muligt for ham at fortælle, hvad udfaldet af undersøgelsen bliver.

- Først på den anden side af sommerferien er vi klar med et bud på det. Hvad jeg selv mener om det, ved jeg ikke. Jeg har ingen mavefornemmelse, siger Finn Schumacker.

Han har talt med kolleger, der sidder i selvejende bestyrelser, hvilket blandt andet er aktuelt i tre ud af fem landsdelsorkestre og i Odenses to museer. Og han kan også se en idé i at omgive sig med en bestyrelse, der kan komme med input på punkter, hvor hans musikalske baggrund ikke rækker - på markedsføring for eksempel.

- Men sådan er det også allerede; ingen er perfekte, og jeg rådfører mig jo også med mennesker omkring mig i alle mulige sammenhænge, siger han.

Mens Odense Symfoniorkester er lykkes med at få fire millioner kroner fra fonde i 2018, er indtægten for sponsorer et rundt nul.

- Om vi kan hente de tre millioner kroner ind på andre måder, er det for tidligt at sige. Men jeg mener, vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, selv om vi ikke - som Sønderjyllands Symfoniorkester - har en stor lokal mæcen (Danfoss, red.), der støtter orkestret. Det er måske dét, vi skal lede efter, siger Finn Schumacker.

Både Odense Bys Museer, Brandts og Posten - der alle er selvejende - har store erhvervs- og sponsorklubber, men hvad med jer?

- Vi har ingen erhvervsklub, og jeg mener ikke, at de to ting behøver at hænge sammen. Vi kan godt få en erhvervsklub uden at blive selvejende, siger Finn Schumacker.

Symfoniorkestrets økonomi

Odense Symfoniorkesters budget 2019 er skruet sammen af følgende (i mio. kr.):

Kommunalt tilskud: 33,6

Statstilskud: 21,3

Fonde-tilskud: 4,0

Sponsor-tilskud: 0

Billetsalg og øvrige indtægter: 5,5

Indtægter i alt: 64,4

Sammenlignet med Odense Symfoniorkester får Aalborg og Aarhus kommunale tilskud i størrelsen 29,3 og 22,1. mio. kr.

Kilde: Odense Kommune

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce