Annonce
Erhverv

Cheføkonom: ECB's rentesænkning er et skrig om hjælp

Ralph Orlowski/Reuters
ECB retter øjnene mod Tyskland i håb om at få gang i det offentlige forbrug, mener Nordeas cheføkonom.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har sænket renten i håb om at få hjælp fra lande i eurozonen til at få gang i økonomien.

Det vurderer Helge J. Pedersen, cheføkonom hos Nordea.

- Man vil gerne have, at de lande, der har overskuddet, sætter gang i de offentlige investeringer, måske sætter skatterne ned eller øger det offentlige forbrug for på den måde at få sat gang i økonomien i euroområdet, siger han.

Den lavere rente skal gøre det mere attraktivt for landene at forbruge, hvilket skal sætte gang i de økonomiske hjul. Og det skal hjælpe ECB med at nå sit mål om en inflation på to procent, hvilket er et godt stykke væk.

Usikkerhed som følge af brexit og handelskrigen mellem USA og Kina har ifølge cheføkonomen forplantet sig i den økonomiske aktivitet i euroområdet.

Derfor håber ECB, at den lavere rente kan få finanspolitikken i landene i omdrejninger. Ifølge Helge J. Pedersen er ECB's rentesænkning en slags "skrig om hjælp" til finanspolitikken.

Finanspolitik er den del af den økonomiske politik, der handler som statens indtægter og udgifter. Det er alt fra skat til udgifter til velfærd. Finanspolitikken er som hovedregel styret direkte af et lands parlament.

Ifølge ECB's leder, Mario Draghi, "bør regeringer med et finansielt råderum handle på en effektiv og rettidig måde". Her tænker han blandt andet på Tyskland.

- Man retter blikket mod det helt store overskudsland for tiden - Tyskland. Og der håber man på, at der kommer en finanspolitisk pakke. Det er noget, man snakker om blandt de tyske politikere i dag.

- Tyskland har brug for en grøn omstilling af økonomien, så man håber på et bidrag derfra til at sætte gang i væksten i euroområdet, siger Helge J. Pedersen.

Det er ikke uden grund, at lande i eurozonen har været tilbageholdende med de offentlige investeringer. Det skyldes, at der er skrappe regler for, hvor stort et budgetunderskud - og hvor stor en gæld - et land må have.

Eksempelvis har Italien forsøgt at sætte gang i hjulene via finanspolitikken, men det har ifølge cheføkonomen ikke kunnet lade sig gøre på grund af EU-reglerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce