Annonce
Gear

Chanceløs hybrid

Toyota Auris Hybrid Touring Sports har ikke en chance mod Golf og Octavia

Det er hårde odds at være oppe mod klassens to bedste stationcars, så det gælder om at skille sig lidt ud. Derfor stiller den nye Toyota Auris stationcar op i hybridversionen, hvor en 1,8 benzinmotor suppleres af en elmotor.

Hybriden har dog sin force i større byer eller i oplandet, hvor eldriften kan være en fordel på småture i tæt trafik, og hvor en dieselmotor hurtigt soder til. Kræfter er der nok af for de fleste til at sno Auris i bytrafikken. Men ikke på ren eldrift. Her er tempoet adstadigt, og der er ikke plads til en tung speederfod, hvis du skal undgå, at benzinmotoren springer i gang, og den umiddelbare gevinst fortaber sig.

Når benzinmotoren tager over, stiger støjniveauet, og det er helt galt, hvis man accelererer kraftigt.

Mens hybridbilen er ganske økonomisk i byen, forsvinder dens fordel ved lande- og motorvejskørsel, hvor Golf og Octavia er klart at foretrække. Men Auris Touring Sports er en regulær stationcar med et stort, praktisk bagagerum.

Det rummer 530 liter - og ligger, om ikke på niveau med Golf og Octavia, så godt til i klassen her.

Samlet set er Auris Hybrid Touring Sports en god nyhed for alle, som ønsker en superletkørt stationcar og primært kører i storbyen, hvor hybridtekniken har sin force. I direkte kamp mod klassens bedste stationcar har den dog ingen chancer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce