Annonce
Livsstil

Champagne, der holder, og svinsk god bællevin

2008 Ch. Marjosse, Pierre Lurton, Entre deux Mers, Bordeaux, Lidl: 59 kroner (13 procent) ####¤¤ Nydelig grøngylden i glasset med en relativt dæmpet duft - her er lidt æble og et strejf af fadlagring, men det skyldes formentlig, at vinen har lagret på sin bærme. Æble- og stikkelsbærsødme i smagen - vi har at gøre med en blanding af sauvignon blanc, sémillon og en sjat muscadelle - og en meget harmonisk sag i munden; rund og fløjlsblød med en finkornet syre. Den har snart syv år på bagen, og det fornemmes: Det er ikke en vin, der skal ligge flere år endnu - den bør drikkes nu og inden for det næste års tid. Lidl har muligvis hjulpet Pierre Lurton af med et parti flasker, som risikerede at blive for gamle på hans lager, men lige nu er vinen lidt af et fund, ikke mindst til den pris. Fire store stjerner.

Vinredaktørerne holder som de fleste andre af at finde nye velsmagende vine. I dag og de næste to fredage fortæller vi om nogle af de flasker, vi har forelsket os i denne sommer.

For et års tid siden præsentede Lidl sig i en ny rolle: Nu ville discountsupermarkedet være danskernes foretrukne lokale vinhandler. Og ind på hylderne i store trækasser kom snesevis af vine fra især Frankrig, og indimellem i ganske bekostelige udgaver - for eksempel 2010 Château Lafon-Rochet fra Saint-Estèphe til knap 400 kroner for en flaske og senest 2010 Réserve de la Comtesse til 499 kroner. Men der er også kommet vine i den bedre ende af prisskalaen.

En hvid bordeaux med syv år på bagen er ikke hverdagskost i et dansk supermarked, og til 59 kroner er det heller ikke noget, man bliver bombarderet med hos vinhandlere. Nu vil nogen nok mene, at livet er for kort til hvid bordeaux og ikke mindst gammel hvid bordeaux, men med 2008 Château Marjosse synes jeg, Lidl har fundet undtagelsen.

Det er direktøren for de to topslotte Cheval Blanc og Yquem, Pierre Lurton, som styrer Château Marjosse, og hvidvinen herfra må siges at være et bevis på, at med kompetente kræfter i produktionen lader det sig gøre at producere gode ting også fra mindre kendte vingårde.

Vinen har været på hylderne i Lidl siden engang i foråret og er med igen i den nyeste vinbrochure fra discountbutikken. Siden introduktionen er den blevet en tier billigere - måske fordi Lidl skal have nogle flasker af sted, mens tid er. For det er ikke en vin, du skal købe i kassevis til kælderen - den skal drikkes inden for de næste 6-12 måneder og gerne nu. Så får du til gengæld en rund og blød vin, harmonisk og velsmagende.

Annonce
2014 Cochon, Domaine de Sulauze, Miramas, Provence, Le Pinard: 100 kroner (12,5 procent) #####¤ Den mørke vin med purpurrødt skær og duft af røde bær og blomster råber uhæmmet op af glasset: Drik mig! Og når man har fulgt opfordringen, er det svært at sætte glasset fra sig. Det her er mindst lige så momentant vanedannende, som vino novello fra Toscana eller vellavet, ung beaujolais. Det er biodynamiske druer (grenache, cinsault, syrah, mourvèdre og vermentino), vildgær og et minimum af svovl, der er flettet sammen til en ung, forførende vin med stort bællepotentiale. Server den let kølig - og hav en ekstra flaske klar. Fem små stjerner.

Bælle-svin

God smag er der også i svinet fra Provence, som Le Pinard i København sælger for 100 kroner flasken. Vinen - som altså hedder Cochon (svin på fransk) - er af typen, der synes at smage bedre for hvert glas, man får. Jeg har ikke prøvet at dekantere den, for jeg kan godt lide at følge udviklingen i vinen, efterhånden som den får mere ilt i flasken. Vi er ude i noget biodynamisk, naturvinsagtig vinfremstilling hos det unge par Karina og Guillaume Lefèvre i Miramas, der ligger cirka midt mellem Avignon og Marseille.

Vinen er lavet af en traditionel sydfransk drueblanding af grenache, cinsault, syrah og mourvèdre - og så et skud af den grønne italienske drue vermentino oveni. Vinen er lavet efter nose-to-tail-princippet - alt på svinet skal udnyttes - så de pressede druer fra produktionen af parrets rosé, Pomponette, indgår i denne vin.

Vinen har en umiddelbarhed og friskhed, der minder om både vino novello og beaujolais nouveau.

Man risikerer at blive helt glad i låget af duften, og den første flaske bliver foruroligende hurtigt tømt. Du behøver ikke at servere noget særligt til, men brød, krydret pølse og oliven glider godt ned med denne vin.

2013 Plaisir d'Eulalie, Château Sainte Eulalie, La Livinière, Minervois, Meny: 80 kroner (14 procent) ####¤¤ Syrah, grenache og carignan. Meget lokkende duft af lakrids, fad, rosmarin- og timiankrydret kød og meget modne brombær i denne mørke vin, der er farvet helt ud til kanten i glasset. I smagen er der tætpakket, mørk bærfrugt. Tanninerne er absolut medgørlige, men vinen har en lille, fin syre, der komplementerer den fyldige frugt. Vinen har den der krydrede kant, der sender tankerne mod sydlige himmelstrøg og fjerner det lille anløb til plumphed, som lurer i den cremede vin. Den smager bedst, når den er kølig - servér den omkring 14 grader. En frisk og meget drikbar vin. Fire store stjerner.

Mørk pleaser-vin

Mere udtalt madpotentiale er der i den sydfranske 2013 Plaisir d'Eulalie (80 kroner, Meny) fra Minervois i Languedoc. 30 procent syrah, 30 procent grenache og 40 procent carignan er ingredienserne i vinen, som har lagret 15 måneder på tank. Altså ingen fadlagring, ifølge producentens egne oplysninger, selvom den i smagen synes at have en lille tone af fad.

Det er en gennemfarvet, mørk vin med en duft, der med det samme virker lokkende. Nogen vil nok savne større syre i smagen, men serverer du den tilpas kølig - omkring de 14 grader (vin bliver meget hurtigt varmere i glasset) - føles den frisk samtidig med, at den bevarer en cremet mundfornemmelse.

En pleaser-vin, som sagtens kan bruges til en steg, en bøf eller en ikke for heftigt krydret gryderet. Og igen: Går du med brød, pølse og oliven og måske et stykke hård ost, går du heller ikke galt i byen.

Champagne Grande Réserve Brut, André Clouet, Bouzy, Frankrig, Smv.dk: 230 kroner (12 procent) ####¤¤ Det siges, at stilen i Clouets Grande Réserve deler champagnedrikkere i to lejre: Dem der går udenom - og så os andre. Er man i humør til den rene, skarptskårne vin med stor syre og mineralitet, er det ikke her, man finder lykken. Men en gang imellem har man også bare lyst til at blive strøget med hårene. Det gør denne vin, og den gør det med så stor elegance, at det er svært ikke at blive en lille smule glad. Bred, næsten svulstig pinot-domineret frugt, en underliggende frugtsødme og en moderat syre gør denne vin meget tilgængelig og let at drikke. Ikke kedelig, for der er god længde på smagen og tilstrækkelig syre til at holde smagen i balance. Denne champagne har endnu ikke skuffet mig, og selv til normalprisen er den et godt køb. Fire store stjerner.

Champagnen der holder

Om kun tre måneder er landet i fuld gang med juleforberedelser, og vinskribenter forsøger at finde en ny vinkel på årets traditionelle test af nytårschampagner. Det ender såmænd nok med samme model som sidste år og året før ... men champagne kan jo nydes hele året rundt, og hvis du ikke lige kan huske, hvad der plejer at smage dig, er her et bud:

André Clouets Grande Réserve Brut (230 kroner, Sigurd Müller Vin) har tidligere været nævnt i disse spalter som en veldrejet allround champagne, der er til at købe for penge, og den holder stadig. Det gode - eller kedelige, alt efter opfattelse - ved non-vintage champagner er jo, at de, med enkelte undtagelser, er blandet af vin fra flere årgange og fra flere marker for at skabe et ensartet udtryk årgang efter årgang.

Det appellerer til den indre tryghedsnarkoman, når man skal smide mere end 200 kroner efter en flaske champagne; man kan føle sig sikker på, at den smager ligesom sidste gang, man drak en flaske af vinen. Clouets basis-champagne er 100 procent pinot noir, og stilen i vinen er rund og kødfuld med en behersket syre, hvilket betyder, at den er lidt nemmere at gå til for dem, der ikke er vilde med syrerige champagner.

For nylig så jeg i Netto en champagne fra negociant-huset Jacquart i Netto (Brut Mosaïque) til 169 kroner. Det forekommer dyrt, når jeg sammenligner med, hvor meget mere vin man får for bare 61 kroner mere ved at vælge Clouets champagne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce