Annonce
forside

Champagne-dåb af ny lodsbåd: Dækket kan opvarmes

Teknisk chef i Danpilot, Svendborg Anders L. Thomsen holder en tale før navngivningen af Danpilot Echo. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Danpilot med hovedsæde i Svendborg har flyttet base fra Bagenkop til Spodsbjerg og er igang med fornyelse af flåden.

Hele tre gange måtte økonomimedarbejder hos Danpilot i Svendborg, Dorthe Christensen affyre champagneflasken, før hun ved lodsbroen i Spodsbjerg kunne give et nyt lodsfartøj navn: - Jeg døber dig Danpilot Echo.

Navnet var ingen overraskelse for gæster eller medarbejdere. Det stod sammen med "Svendborg" allerede malet på skroget og følger i øvrigt det statslige lodseris princip for navngivning af den igangværende flådefornyelse: Alfa, Bravo, Charlie, Echo osv. Alle med navnet Danpilot som såkaldt suffix (fornavn).

Før gudmoderen kastede champagneflasken, holdt Danpilots tekniske chef, Anders L. Thomsen, Svendborg, en tale:

- Da Danpilot besluttede sig for flådefornyelsen, sendte vi krav og specifikationer rundt til en række værfter. Typen her er samlet set det bedste tilbud, og jeg synes, at vi har fået levereret et meget fint fartøj - og endda kun fire dage senere end aftalt, sagde Anders L. Thomsen bl. a.

Nybygningen er 25-30 pct mere brændstoføkonomisk end de ældre forgængere, og den giver på en række punkter bedre sikkerhed og komfort for lods og bådfører. Fx kan dækket opvarmes for at hindre farlig overisning.

Den 15 meter lange lodsbåd fra det estiske Baltic Workboats koster godt 8 mio. kr. Det danske statslodseris ordre til det baltiske værft omfatter i alt 11 lodsbåde af denne type plus option på yderligere fire samt to fartøjer af en fem meter længere type. Denne større model er i drift i Skagen og Gedser.

På Langeland har Danpilot igen flyttet sin havnebase. Årsagen er omstrukturering af farvands-dækningen. Efter at have ligget i Spodsbjerg, rykkede basen til Bagenkop i 2015. Nu er Danpilot tilbage i Spodsbjerg, hvor nybygningen og senere et nyt søsterskib får fast udgangspunkt.

Efter Danpilot rømmede Spodsbjerg, blev lodsstationen solgt. Nu har Danpilot til faciliteter for bådførere og lodser lejet en villa i Simmerbølle fem kilometer fra Spodsbjerg.

Annonce
Tre forsøg måtte der til før økonomimedarbejder i Danpilot i Svendborg, Dorthe Christensen fik knust champagneflasken. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Et velrettet kast mod pullerten var, hvad der skulle til for at udløse et skumbad på dæk og fender. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
En meget forhenværende champagneflaske til skue på nybygningen Danpilot Echo. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Fra navngivningen af Danpilot Echo i Spodsbjerg - fra venstre: Lods Jørgen Andersen, bådførerne Poul Jørgensen og Lars Larsen, teknisk chef Anders L. Thomsen, økonomimedarbejder - og dagens gudmor - Dorthe Christensen samt bådfører Michael Pedersen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Et lodsfartøj med flag over top er et sjældent syn, men anledningen var der i Spodsbjerg i torsdags. I baggrunden ses et af de ældre lodsfartøjer, Jupiter, bygget i Sverige for godt 15 år siden. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Teknisk chef Anders L. Thomsen i maskinrummet mellem de to Volvo Penta på hver ca. 500 hk. Lodsbåden har traditionel skrueaksel og propel. - Det er det mest stabile til vores brug, fastslår Anders L. Thomsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce