Annonce
Danmark

Centraliseringens pris: Politistationer forsvinder i hobevis

Mange lokale politistationer er blevet centraliseret gennem de seneste 12 år, som eksempelvis i Faaborg der lukkede i 2016. I dag har byen en politibutik, som har åbent få timer om måneden. Arkivfoto: Daniel Kofoed

Det vækker kritik, at der er blevet færre politistationer i Danmark siden politireformen i 2007. En opgørelse viser, at på landsplan er flere end 80 lokal- og landpolitistationer forsvundet, og politiet er blevet centraliseret mod de større byer. Justitsminister Søren Pape (K) erkender, at politiet er kommet for langt væk fra borgerne.

Mindre synlighed af politiet i landområder og mindre tid til det forebyggende arbejde. Det er bekymringen, som flere folketingspolitikere deler, efter at politireformer har givet færre politistationer.

- Det er en uheldig udvikling, og vi er nede på et faretruende lavt niveau, siger retsordfører Karsten Hønge (SF).

Siden 2007 er der blevet lukket 85 lokale, nær- og landpolitistationer rundet om i landet, og hvor beredskabet er blevet centraliseret mod storbyerne. Det har givet længere afstand for flere danskere til den nærmeste politistation.

Opgørelsen vækker kritik hos Karsten Hønge, der har bedt om indsigt i Justitsministeriets tal over lukninger af politienheder.

- Regeringen snakker om decentralisering, men i virkeligheden medvirker den til at centralisere. Det er som om, at den taler med to tunger, siger han.

Annonce

Store regionale forskelle i lukning af politistationer

I 2007 blev antallet af politikredse reduceret fra 54 til 12, efter at et politisk flertal i Folketinget bestående af den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF vedtog en stor politireform 6. november 2006.Politireformen har siden hen medført, at der blevet omkring 40 procent færre politistationer med nær-, lokal- og landpoliti rundt om i landet, men tallene fordeler sig skævt i de regionale kredse.

Mest ramt af lukninger og centralisering er Fyns Politi og Bornholms Politi blevet, hvor der i dag er beredskab hos Fyns Politi i Odense, Svendborg og Ærøskøbing, mens bornholmerne har fået deres enhed samlet i Rønne.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi samt Nordjyllands Politi er over halvdelen af stationer forsvundet, hvorimod Sydøstjyllands Politi har fastholdt samme antal som i 2007, mens Syd- og Sønderjyllands Politi har mistet enkelte.

På Sjælland er Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi samt Nordsjællands Politi blevet halveret i antallet af politistationer siden 2007, mens politiet i hovedstadsområdet også har forandret sig med mere centraliserede enheder.

Større risiko for utryghed

Tallene fra Justitsministeriet viser, at siden 2007 er der blevet omkring 40 procent færre politistationer rundt om i landet. I 2007 overgik 54 politikredse til 12 politikredse under en stor politireform, og i flere af kredsene er over halvdelen af politistationer forsvundet. Blandt andet hos Fyns Politi er der i dag kun mandskab i Odense, Svendborg og Ærøskøbing, mens der er lukket i 13 andre fynske byer og erstattet med politibutikker, som har åbent få gange.

Karsten Hønge frygter, at konsekvenserne af den længere afstand mellem politiet og borgerne skaber utryghed.

- Hvis befolkningen får en oplevelse af, at der bliver en længere afstand mellem politiets synlighed, så vil det give en større utryghed i samfundet og gå ud over det forebyggende arbejde, siger han.

Også hos De Radikale er retsordfører Lotte Rod bekymret over udviklingen.

- Politiet har været ramt to gange, både at de er kommet længere væk fra borgerne og at de skal bruge mange mandskabstimer på grænsekontrol, og det gør, at især det forebyggende arbejde i lokalsamfundet er der blevet mindre tid til, siger hun.

Nyt udspil fra Justitsministeriet

I oktober 2018 kom regeringens politiudspil, hvor de med 14 initiativer vil styrke politiet. Ifølge tiltagene skal der flere politibetjente på gaden, og der bliver afsat midler til 150 ekstra politibetjente i løbet af 2019 og 2020 samt oprettelse af mobile politienheder.I udspillet ligger der ikke forslag om oprettelse af nye politistationer.

Reformer er gået for langt

Justitsminister Søren Pape (K) erkender, at der er kommet længere afstand mellem politiet og borgerne.

- Jeg er enig i, at politiet, ligesom en række andre myndigheder, er kommet for langt væk fra borgerne. Det er netop derfor, jeg i oktober præsenterede et nyt fokusområde for politiet, som skal få politiet tættere på borgerne.

I 2018 lancerede regeringen et nyt udspil for politiet under navnet "Nærhed og tryghed", hvor de med 14 initiativer vil styrke politiet. Blandt tiltagene er oprettelse af mobile politienheder i alle landets politikredse, som kan køre rundt i byerne, og omkring 150 ekstra politibetjente i løbet af 2019 og 2020, der skal have det lokale som primær arbejdsopgave.

Søren Pape forklarer behovet for udvikling med færre politistationer:

- Det betyder, at betjentene fremadrettet skal være mere synlige - ikke kun i få, udvalgte byer med politistationer - men i de egne af vores land, hvor der er langt mellem husene. Det er nemlig afgørende for borgernes tryghed, at man kan få fat på politiet, og at betjentene kommer ud, hvor borgerne er. Det er derfor, politiet nu skal ud med mobile politistationer og være synlige i gadebilledet, siger han.

I udspillet vil Søren Pape dog ikke tale om nye nærpolitistationer til de byer, som har mistet beredskab.

- Vi skal ikke binde vores betjente på kontorer og lade dem vente på, at folk kommer op på stationen, siger han.

Stiger borgernes utryghed?

Siden 2013 har Rigspolitiet udgivet en årlig opgørelse på borgernes tryghed. Den seneste rapport viser, at 86,5 procent af de adspurgte føler sig trygge i samfundet i 2018, mens tallet i 2013 var lidt højere med et svar på 88,5 procent. Omvendt svarede 8,8 procent sidste år, at de føler sig utrygge mod 7,5 procent i 2013.Flere end 11.000 borgere har svaret på Rigspolitiets undersøgelse hvert år.

KILDE: RIGSPOLITIET

Lægger pres for nye

Lotte Rod fra De Radikale giver ikke meget for regeringens udspil om større nærhed mellem politiet og borgerne.

- Vi har set det på andre områder, at der kun er blevet yderligere centraliseret, så det vil ikke overraske mig, hvis regeringen fortsætter med centralisering i politiet, siger hun.

Også Karsten Hønge vil lægge pres på at få flere nærpolitistationer ud i landet.

- Jeg har ikke et endeligt tal på det endnu, men vi bliver nødt til at få flere nærpolitistationer, og det er jeg optimistisk på, at også Socialdemokraterne og regeringens samarbejdspartner, Dansk Folkeparti, vil være interesseret i, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce