Annonce
Udland

CDU-formand møder op til landsmøde med møgsager i bagagen

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Jeg kender ikke mange, der er overbevist om Kramp-Karrenbauers stil som leder, siger kritiker i tysk parti.

Angela Merkels kristelige demokrater i CDU indleder fredag et to dage langt landsmøde i Leipzig, hvor der kan ventes murren i krogene over det tyske partis ledelse og formand Annegret Kramp-Karrenbauer.

Formanden, der ofte omtales med sine initialer AKK, har haft et uroligt første år som leder af regeringspartiet CDU. Hun afløste forbundskansler Merkel på posten som formand.

CDU har ved delstatsvalg i det østlige Tyskland tabt stemmer til De Grønne og det radikalt højreorienterede AfD. Det er sket, samtidig med at Kramp-Karrenbauer er løbet ind i flere møgsager.

I april blev hun bredt kritiseret for en malplaceret vittighed om toiletter til transkønnede. En måned senere fik hun svorne youtubere på nakken ved at angribe retten til fri tale på nettet.

- Jeg kender ikke til mange folk, som er overbevist om hendes stil som leder, siger CDU-politikeren Hans-Jörn Arp til nyhedsbureauet dpa.

CDU-parlamentarikeren Axel Fischer har sagt til avisen Main Post, at der blandt partiets medlemmer er "et ønske om nye hoveder".

Det kunne meget vel være den 64-årige advokat Friedrich Merz, som tabte sidste års kampvalg om formandsposten til Kramp-Karrenbauer. Han står længere til højre end formanden.

Han er de seneste uger for alvor tonet frem i medierne med kritik af Merkels regering, hvor også søsterpartiet CSU og Socialdemokratiet deltager.

Han ventes at gå på talerstolen for at kommentere den tale, som Kramp-Karrenbauer vil holde til de delegerede.

Det er næppe sandsynligt, at hun vil blive vippet ved denne lejlighed. Men flere partimedlemmer giver udtryk for, at der mangler en retning.

CDU's parlamentariske leder i delstaten Baden-Württenberg, Wolfgang Reinhardt, fordømmer, hvad han kalder de seneste års "radikale pragmatisme" i CDU.

- CDU har ingen antenne ude og ingen dagsorden for de store spørgsmål i vores tid, siger han.

Det er en kritik, der retter sig mod det fortsatte regeringssamarbejde med de socialdemokratiske rivaler i SPD.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce