Annonce
Musik

Cd-anmeldelse: Avisens konservative anmelder blev rystet

For en salmekonservativ anmelder er det rystende at lytte til Phønix' nye cd, hvor folkemusikorkestret fortolker 12 salmer fra salmebogen. Det, der var så velkendt fra kirken, højtideligt og måske en anelse fodslæbende, er nu forvandlet til dansabel folkemusik.

Det er uforskammet - og ofte uforskammet godt, melodiøst og iørefaldende.

Phønix er ikke det første orkester, der har forsøgt at peppe salmebogen op ved at nyfortolke Kingo eller Ingemann på uforudsigelig vis. Den slags er sjældent velfungerende, men Phønix lykkes langt over niveau, fordi orkestret har truffet en række meget konsekvente musikalske valg qua sit folkemusiske udgangspunkt og sin instrumentering.

Tempoet er øget i en række af salmerne. Det er ikke en ubetinget fordel, for fortidens salmetekster er nu engang ikke altid lette at forstå for nutidens mennesker. Salmedigternes ordflom bliver derfor ganske enkelt en kende uforståelig i en række af de genfortolkede salmer trods sangerinden Karen Moses klare stemme og præcise diktion. Også selv om det skal indrømmes, at ordflommen ikke altid er til at forstå ved en statisk søndagsgudstjeneste.

"Rør alt, blot ikke ved min søndagshøjmesse", sagde professor emeritus Jørn Henrik Petersen, da han på et tidspunkt blev spurgt, om folkekirken burde forny sig. Denne anmelder vil gerne stemme i: Rør alt, blot ikke den måde, som salmerne anvendes på ved søndagshøjmessen. Til gengæld er det livfuldt og pragtfuldt udfordrende, at Phønix har smidt en bette håndgranat ind i Brorsons og Grundtvigs univers. For en ny tid fortjener en ny fortolkning.

Om cd'en: Phønix: "Hvad intet øre hørte end", Go' Danish Folk Music.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce