Annonce
Udland

Cataloniens leder anklages for ulydighed i ny retssag

Enrique Calvo/Reuters
Anklagemyndigheden kræver, at Quim Torra fratages mulighed for at stille op ved politiske valg i en periode.

Cataloniens regionale præsident, Quim Torra, blev mandag stillet for retten i Barcelona, hvor han er anklaget for "ulydighed".

Det skyldes, at han har afvist at fjerne separatistiske symboler fra offentlige bygninger på et tidspunkt, hvor spændingerne er taget til i området.

Det var i marts, at valgmyndighederne gav Torra ordre til at fjerne symboler, der støtter separatistbevægelsen, for at respektere loven om institutionel neutralitet forud for et valg.

De var især imod et catalansk banner uden for den regionale regerings hovedkvarter, hvorpå der stod: "Frihed for politiske fanger og personer i eksil".

Den regionale regering ignorerede to påbud med tidsfrister om at fjerne banneret.

I retten mandag forklarer Torra, at han ikke respekterede ordren fra valgmyndighederne om at pille banneret ned.

- Eller sagt på en anden måde modsatte jeg mig det.

Torra har tidligere sagt, at han vil arbejde for det kontroversielle spørgsmål om Cataloniens uafhængighed. Han har gentagne gange opfordret den spanske regering til at indgå i en dialog.

Anklagemyndigheden har krævet, at Quim Torra fratages muligheden for at stille op ved politiske valg i 20 måneder. Det vil gøre det umuligt for ham at forblive præsident for den velhavende region i det nordøstlige Spanien.

For tre uger siden var 350.000 demonstranter på gaden i den catalanske hovedby i endnu en masseprotest mod den spanske højesterets beslutning om at fængsle ni separatistledere.

Højesteret idømte 14. oktober de catalonske ledere mellem 9 og 13 års fængsel.

Cataloniens parlament og den regionale regering er domineret af separatistiske partier, men områdets befolkning er dybt splittet i spørgsmålet om løsrivelse.

Meningsmålinger viser, at omkring 44 procent af borgerne i Catalonien er for selvstændighed, mens omkring 48 procent er imod.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce