Annonce
Erhverv

Carlsberg-topfolk kendte til mistanke om bestikkelse i to år

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Trods henvendelse om bestikkelse for to år siden gik Carlsberg-topfolk ikke til myndighederne.

Flere topfolk i Carlsberg, heriblandt topchef Cees ’t Hart, blev tilbage i 2017 og 2018 advaret om, at der foregik bestikkelse i bryggeriets indiske datterselskab, men undlod at involvere myndighederne.

Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som avisen er i besiddelse af.

Kommunikationen mellem de Carlsberg-ansatte tog afsæt i, at en ledende medarbejder mente, at han uretmæssigt havde mistet sit job.

Derudover gjorde han opmærksom på, at der fandt omfattende bestikkelse af lokale embedsmænd på et indisk Carlsberg-bryggeri sted, skriver avisen.

På den baggrund iværksatte Carlsberg-ledelsen en advokatundersøgelse, men selskabet undlod at involvere myndighederne.

Til Berlingske siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Thomas Elholm, at det havde været oplagt at gå til myndighederne.

Han mener, at man burde have interviewet indiske embedsmænd, som har en central position i sagen.

Lotte Helms, der underviser i strafferet og kriminalret ved Syddansk Universitet, vurderer dog samtidig, at Carlsberg ikke var juridisk forpligtet til at gå til myndighederne.

Over for Berlingske fremhæver Carlsberg, at dokumenterne stemmer overens med Carlsbergs forklaring hidtil.

- Som vi hele tiden har sagt, blev vi i 2017 af en utilfreds tidligere medarbejder fra Hyderabad konfronteret med anklager om uretmæssig fyring og beskyldninger om bestikkelse tilbage i 2015-16, skriver informationschef Kasper Elbjørn til avisen.

Elbjørn lægger vægt på, at Carlsberg blev udsat for afpresning, men iværksatte en omfattende undersøgelse.

Sagen handler om, at topfolk i Carlsbergs indiske datterselskab systematisk skal have betalt indiske embedsmænd kontantbeløb under bordet.

Det viser omfattende materiale ifølge Berlingske.

Avisen skriver, at betalingerne ifølge eksperter ligner bestikkelse.

Pengene under bordet er ifølge Berlingske afleveret kontant til en række embedsmænd, der fører tilsyn med og udsteder tilladelser til bryggerierne i Indien.

Betalingerne skulle sikre et indisk Carlsberg-bryggeri hurtigere sagsbehandling og nemmere produktionsvilkår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce