Annonce
Sport

Canada giver ufarlige ishockeydanskere en ny VM-øretæve

Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Danmark var overmatchet af et aggressivt canadisk hold, der afgjorde VM-kampen på mindre end ni minutter.

En ishockeykamp varer 60 effektive minutter, men de canadiske ishockeystjerner skulle ikke engang bruge ni for at sætte tingene på plads i VM-kampen mod Danmark.

Inden det danske hold havde løbet stivheden ud af stængerne, havde Canada scoret tre gange, og storfavoritten endte med at vinde 5-0 i en ganske ensidig forestilling.

Hvis ikke danskerne starter i et højere gear i tirsdagens afdansningsbal mod Slovakiet, slutter holdet med fire VM-nederlag på stribe og et halvlunkent helhedsindtryk.

Danmark har vundet de kampe, man kunne forvente, og overlevelsen blev sikret tidligt. Men nederlag som 1-7 mod USA og nu 0-5 mod Canada pynter hverken på resultatlisten eller humøret.

Det må endnu engang konstateres, at det danske landshold har det meget svært mod de nordamerikanske modstandere, som moser på og går mod mål ved enhver lejlighed.

Danskerne så tunge ud og blev fra første faceoff kørt over af Canadas tempo og fysik. Efter 8 minutter og 23 sekunder havde gardinet blafret tre gange bag målmand Patrick Galbraith.

Da var kampen allerede afgjort, for det var umuligt at forestille sig et dansk vanvidscomeback, som det der få timer forinden havde sikret Storbritannien en sensationel overlevelse i topdivisionen på bekostning af Frankrig.

Den kamp fik nærmest taget i Steel Arena til at lette, men det var også to hold med alt at spille for i modsætning til danskerne, der savnede den desperation, der er nødvendig for at udfordre overmagten.

Det danske hold truede stort set ikke Canadas mål, og tilskuerne fornemmede hurtigt, at de var vidne til en nervefattig kamp, der blev afviklet i en flad atmosfære.

I målet knoklede Patrick Galbraith for at begrænse ulykkerne, og til danskernes held skruede canadierne en smule ned for charmen, da styrkeforskellen var blevet udstillet.

Der gik over en halv time, før den første danske spiller røg i straffeboksen, og det var måske meget heldigt mod VM's bedste powerplayhold, der kom ind til kampen med en udnyttelsesprocent på 60.

Sam Reinhart udnyttede da også overtallet til at score til 4-0, hvilket canadierne dårligt gad juble over.

På den baggrund var det en opmuntring, at danskerne senere overlevede to minutter med to mand i undertal, mens både Nicklas Jensen og Frederik Storm var til afsoning.

Reinhart gjorde det dog til 5-0 efter knap fem minutters spil i tredje periode, og så begyndte canadierne at spare på kræfterne inden den noget vanskeligere opgave mod USA tirsdag aften.

De danske spillere får endnu kortere tid til restitution. Allerede tirsdag eftermiddag er de på isen igen til den sidste VM-opgave mod de slovakiske værter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce