Annonce
Nordfyn

Campingpladsbestyrer: Vintercamping byder på ro og flere handlende til butikslivet

Kim Petersen og "døgnvagten" på Bogense Strand Camping. Her kan gæster selv tjekke ind, både hvis man har reserveret plads på forhånd, og hvis man kommer uanmeldt. Foto: Dorthe Wolff
Vintercamping byder på en anden ro for de friske campister, der trodser de lave temperaturer, lyder det Bogense Strand Camping. Samtidig er beslutningen om vinteråbent også tænkt som et bidrag til byens butiksliv.

Bogense: - Jeg tror, at de bliver draget af roen. Der er en helt anden ro og mindre stress på pladsen her om vinteren.

Sådan lyder forklaringen fra campingpladsbestyrer på Bogense Strand Camping, Kim Petersen, på hvorfor hans gæster ikke alle sammen er taget hjem i parcelhuset eller lejligheden igen, men istedet har valgt at fortsætte campinglivet vinteren over. Der er et skifte på vej, eller i gang, i campingkulturen, også blandt klientellet, forklarer Kim Petersen videre.

- Det moderne campingliv i dag er noget, hvor der også kommer mange yngre par og børnefamilier, som skal ud og koble af fra hverdagen. Men det, de også gerne vil, er at få nogle oplevelser. De vil gerne opleve et eller andet, der skal være noget fedt, der trækker. Det behøves ikke at være et eller andet stort og forkromet. Det kan være juletræet, der tændes i Bogense eller en eller anden café eller butik, der har et godt tilbud. Det kan selvfølgelig også godt være noget stort, men de vil gerne binde deres ophold op på et eller andet.

Annonce

Unik oplevelse

Det skyldes blandt andet, mener Kim Petersen, at folk gerne vil dele og kunne fortælle om forskellige oplevelser.

- Alle i dag vil jo gerne poste det på Facebook eller lignende. Derfor vil mange gerne have en unik oplevelse. Men det kan også bare være at gå en tur ned til Havnebadet her i Bogense og så hoppe i vandet her i december måned. Dét er i hvert fald en unik oplevelse, lyder det med et smil fra bestyreren her på en råkold dag ved indgangen til december måned.

- Så der er et eller andet generationsskifte på vej i campinglivet, hvor de yngre campister fylder mere og mere på campingpladsen, og det er især de gæster, der søger oplevelser. Dem har Bogense masser af. Og det lever vi godt på.

Bidrag til butikslivet

Samtidig forventer Kim Petersen også, at beslutningen om at holde vinteråbent på Bogense Strand Camping vil kunne mærkes i butikslivet.

- Det er nemlig også en af årsagerne til, at vi gerne vil holde vinteråbent. Vi vil gerne levere gæster til byen i vinterperioden, for så er der meget større chance for, at butikslivet kan eksistere hele året rundt. Og forblive ved med at eksistere, fordi at butikkerne omvendt også er vigtige for os.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce