Annonce
112

Callcentre fik selv 40 procent: Forening nægter at have lovet ubeskåret velgørenhed til kræftsyge børn

Ifølge den tiltalte formand har politiet fået bilag, mapper og computere fra foreningen, ligesom han indvilgede i at give adgang til sin private bankkontoer. Foreningen fik aldrig bogført det hele, fordi den blev afbrudt af politiets ransagning, forklarede han. Foto: Michael Bager
Sagen mod formanden og næstformanden for Foreningen for Danske Kræftramte Børn begyndte onsdag. I retten forklarede de, at callcentre har fået 40 procent af donationerne fra virksomheder, men at der aldrig var et løfte om, at pengene ville gå ubeskåret til kræftsyge børn. De er tiltalt for at have begået bedrageri for 4,2 millioner og nægter sig skyldige.

To fætre var onsdag på anklagebænken ved Retten i Odense, hvor de er tiltalt for særligt groft bedrageri for 4,2 millioner kroner. De to mænd var formand og næstformand for Foreningen for Danske Kræftramte Børn, som samlede 4,7 millioner kroner ind til det gode formål fra maj 2016 til juli 2017.

Ifølge politiet var det imidlertid kun omkring en halv million, der endte med at være til glæde for de syge børn og børnekræftafdelingerne på flere sygehuse.

Mændene på 29 og 30 år er tiltalt for at have snydt 3.303 virksomheder ved at oplyse, at foreningen var 100 procent baseret på frivilligt arbejde, og at alle donerede midler ville gå ubeskåret til det gode formål. Det stod ifølge anklagemyndigheden både på foreningens hjemmeside og i dens brochurer, ligesom også telefonsælgerne, der ringede til virksomhederne, skal have givet dette indtryk.

I retten nægtede formanden dog pure, at foreningen havde lovet, at pengene gik ubeskåret til de kræftsyge børn. Hverken han eller andre i foreningen havde dog fået løn, men en person havde fået kørepenge efter statens takst for at bringe indkøbte gaver ud til børn på OUH og sygehuse i København, Vejle og Aalborg, forklarede han.

Annonce

Sagen kort

To fætre, der var formand og næstformand i bestyrelsen for Foreningen for Danske Kræftramte Børn, er tiltalt for groft bedrageri for 4,2 millioner.

Sagen, der behandles ved Retten i Odense, blev kendt i TV2-programmet Operation X i 2017.

Foreningen indsamlede 4,7 millioner, men kun en halv million nåede ifølge politiet frem til børnene.

Virksomhederne, der donerede pengene, blev ifølge anklagerne mod mændene lovet, at midlerne fra indsamlingen ville gå ubeskåret til det gode formål.

Mændene nægter sig skyldige - og nægter at have lovet, at der var tale om 100 procent frivilligt arbejde og ubeskåret velgørenhed.

I alt 3.303 virksomheder har ifølge politiet doneret penge i perioden maj 2016 til juli 2017.

Børnene fik ønsker opfyldt

Derimod havde callcentre i Malaga og Barcelona fået en markant del af pengene for at ringe til virksomheder og få dem til at donere, fortalte den 30-årige, der også var foreningens revisor.

- Vi fandt et fornuftigt leje, og det accepterede de. De fik 40 procent af de donerede penge, og foreningen beholdt 60 procent.

Aftalen var en såkaldt "no cure - no pay"-aftale, hvor callcentrene kun fik betaling, når det lykkedes dem at få en donation i hus. En udbredt tilgang inden for telemarketing, forklarede formanden. Han understregede, at der uden callcentrene slet ingen penge ville være blevet samlet ind.

Han fortalte også, at alle ønsker fra kræftsyge børn og deres familier blev opfyldt, så længe de var i stand til at fremvise en gyldig lægejournal. Hans skøn var, at mindst 50 familier havde fået alt lige fra legetøj til en rejse til Japan til 25.000 kroner af foreningen.

- Formålet var at gøre en forskel. Og at give børnene dét, de ønskede sig, forklarede formanden.

Formandens fætter, næstformanden på 29 år, var af samme grund gået med i foreningsarbejdet.

- Det var et godt formål, så jeg ville gerne være med i bestyrelsen, sagde han.

Men telefonsælgernes andel af de indsamlede midler, brød han sig ikke om.

- Jeg syntes, det var for højt. Men jeg havde ingen anelse om, hvad andre foreninger gav callcentre, og nu var aftalen jo på plads, forklarede han.

100 procent ulønnet

Senioranklager Heidi Colbæk viste i retten et billede af en af foreningens brochurer. Der stod:

"Foreningens arbejde bliver realiseret af 100 procent ulønnet og frivillig arbejdskraft af folk, der ønsker at gøre et arbejde i den gode sags tjeneste - og som ønsker at give en kærlig håndsrækning til børn, der har været så uheldige at være ramt af alvorlig sygdom".

Anklageren fremviste også en oversigt over de pengestrømme, der ifølge politiet har været fra foreningens konto hos Nordfyns Bank til formandens konto og kontoer hos både hans virksomheder og andre virksomheder.

Her fremgik det, at callcentret i Malaga, hvis ejer var suppleant til foreningens bestyrelse, fik overført 1,9 millioner kroner, mens callcentret i Barcelona fik udbetalt 328.000 kroner.

Derudover var der sket overførsler på 839.000 og 850.000 kroner til to firmaer. Det ene var ejet af den 30-årige, mens det andet var ejet af fætrenes fælles holdingselskab.

Ifølge formanden dækkede de 850.000 kroner over indkøb af gaver, som han havde brugt sit eget firmakort til, fordi man som forening ikke kunne få et betalingskort tilknyttet bankkontoen. Udlæggene var dokumenteret med bilag, forsikrede han.

De 839.000 kroner var gået til hans eget firma, som solgte handsker. Beløbet dækkede udgifter til at printe diplomer og pakke dem og nogle gange også gavekurve - samt forsendelsen af begge dele til virksomheder, der havde doneret penge, lød forklaringen. Prisen var sat efter markedsprisen og endda et stykke under, forklarede han.

Endelig betalte foreningen i alt 373.000 kroner til en advokat, en konsulent inden for telemarketing, firmaet, der solgte gavekurve, samt til firmaer, der hjalp med hjemmesiden.

Sagen fortsætter tirsdag den 14. januar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce