Annonce
Udland

Californien afviser krise og vil nedtrappe grænsekontrol

Californiens guvernør, Gavin Newsom (til venstre), giver præsident Donald Trump (til højre) hånden tilbage i november sidste år.

Californiens guvernør kalder det "politisk teater", når præsident Donald Trump taler om en krise ved grænsen.

Guvernøren i den amerikanske delstat Californien, Gavin Newsom, er langtfra enig med præsident Donald Trump i, at der i øjeblikket udspiller sig en krise ved grænsen mellem USA og Mexico.

Den demokratiske guvernør agter således at fjerne hundredvis af tropper fra grænsen mod Mexico. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han mener ganske enkelt ikke, at der er brug for dem.

Udmeldingen kommer, på et tidspunkt hvor Trump insisterer på, at en grænsemur er den eneste måde, USA kan stoppe en "krise" ved grænsen.

Men den krise mener Gavin Newsom slet ikke findes.

- Krisen ved grænsen er ikke andet end en fabrikeret krise. Og Californiens hjemmeværn vil ikke være en del af det her politiske teater, skriver den nyvalgte californiske guvernør på Twitter.

I en tale tirsdag vil Gavin Newsom angiveligt sige, at antallet af overgange ved grænsen er faldet til det laveste antal siden 1971.

Han vil samtidig påpege, at antallet af uregistrerede indbyggere er på det laveste niveau i mere end ti år. Det skriver Reuters.

Udmeldingen vil han give i den årlige "State of the State"-tale, som guvernører typisk holder for at gøre status over tilstanden i staten.

Gavin Newsoms varslede tilbagetrækning kommer i kølvandet på en lignende melding fra staten New Mexicos guvernør, Michelle Lujan Grisham.

Hun har ligeledes meddelt, at staten vil trække tropper tilbage.

De tidligere guvernører i Californien og New Mexico besluttede i april sidste år at sende tropper til den mexicanske grænse efter ønske fra Trump-administrationen. Det samme gjorde staterne Texas og Arizona.

USA's statsapparat var fra 22. december og mere end en måned frem delvist lukket. Årsagen var, at Donald Trump ikke kunne blive enig med Demokraterne om et statsbudget for 2019.

Siden er der indgået et midlertidigt budget, men hvis ikke det ender i en permanent løsning senest 15. februar, lukker statsapparatet delvist igen.

Det helt store stridspunkt er grænsemuren. Trump kræver 5,7 milliarder dollar til finansiering af muren. Det nægter Demokraterne at give.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce