Annonce
Indland

Byretten afgør Britta Nielsens skæbne på otte retsdage

Siphiwe Sibeko/Reuters
Københavns Byret indleder til oktober sagen mod Britta Nielsen fra Socialstyrelsen.

Den store svindelsag, hvor Britta Nielsen er tiltalt for at have stjålet 117 millioner kroner fra de offentlige kasser, er blevet berammet.

Det oplyser specialanklager Kia Reumert.

Sagen begynder den 24. oktober ved Københavns Byret, og der er afsat otte retsdage til sagen.

Britta Nielsen er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk i forbindelse med sit arbejde i Socialstyrelsen.

Straframmen for groft bedrageri er op til otte års fængsel.

Ifølge anklageskriftet vil anklageren forsøge at argumentere for, at der skal tages en særlig paragraf i brug - paragraf 88 i straffeloven - der i særligt grove tilfælde kan øge straffen med 50 procent. Det kan øge straframmen til 12 år.

Britta Nielsen mistænkes for at have tastet sin egne kontonumre ind i Socialstyrelsens systemer og på den måde overført pengene til sig selv.

Langt hovedparten af pengene er ifølge tiltalen overført i perioden mellem 1997 og 2018, hvor der samlet var 298 overførsler.

Overførslerne voksede gradvist fra 1998 og op gennem 00'erne, inden størrelsen og hyppigheden på overførslerne begyndte at løje af fra 2015 og frem til 2018.

I forbindelse med sagen har Bagmandspolitiet nedlagt påstand om konfiskation af mere end 113 millioner kroner.

Det er dog usikkert, om alle pengene kan skrabes sammen. Det sagde statsadvokat Morten Niels Jakobsen i maj.

- Vi leder meget bredt efter pengene og værdier, herunder indestående på konti, biler og fast ejendom i både Danmark og udlandet, og vi har fundet en del, som, vi mener, er omfattet af konfiskationskravet.

- Om samfundet nogensinde får alle pengene tilbage, kan jeg desværre ikke love, sagde han.

Britta Nielsens to døtre er ligesom sønnen sigtet for groft hæleri ved at have brugt af de penge, som deres mor angiveligt har svindlet sig til. Også Nielsens svigersøn er sigtet.

Anklagemyndigheden har endnu ikke besluttet sig for, om man vil rejse tiltale.

Men hvis det sker, kommer sagerne til at gøre særskilt fra morens sag.

De nægter sig alle skyldige i anklagerne mod dem, mens Britta Nielsen stadig har til gode at melde ud, hvordan hun forholder sig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce