Annonce
Indland

Byret skal studere droner til Islamisk Stat gennem 20 dage

Den i dag 31-årige Basil Hassan er mistænkt for at have indgået i et terrornetværk, der har indkøbt og sendt droneudstyr til Islamisk Stat. Hassan har været kendt i offentligheden i flere år. Ifølge politiet forsøgte han i 2013 at dræbe islamkritikeren Lars Hedegaard, og han er i dag internationalt eftersøgt. (Arkivfoto)

En usædvanlig sag om terror og droner ventes i løbet af efteråret at blive udrullet i en københavnsk retssal.

Til august kommer Københavns Byret efter alt at dømme til at lægge lokaler til endnu et kapital i dansk terrorhistorie.

For øjeblikket er seks mænd sigtet for at have bidraget til, at Islamisk Stat (IS) gennem flere år blev forsynet med droner og hobbyfly.

Og selv om anklagemyndigheden endnu ikke har besluttet, om beviserne overhovedet rækker til en retssag, har byretten nu valgt at reservere en lang række dage til sagen.

Det første retsmøde er sat til at finde sted 14. august. Herefter følger yderligere 19 retsdage hen over efteråret. En eventuel dom ventes 7. november, oplyser senioranklager Sidsel Klixbüll.

Blandt de seks sigtede er Basil Hassan. Den 31-årige dansk-libaneser er også mistænkt for at have forsøgt at dræbe islamkritikeren Lars Hedegaard.

Ligesom en anden sigtet i drone-sagen er Hassan internationalt eftersøgt, mens anklagemyndigheden har undladt at anholde en tredje mistænkt.

Dermed er kun tre mænd for øjeblikket fængslet i sagen. Alle de tre er omkring 30 år. En af dem er tidligere underviser på erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy. En anden har arbejdet i en cykelbutik.

Men ud over en tilsyneladende helt normal hverdag i Danmark har gruppen dog ifølge anklagemyndigheden altså også været involveret i terror.

Af sigtelsen mod mændene fremgår det, at Basil Hassan allerede i begyndelsen af 2012 begyndte at købe komponenter til hobbyfly og droner.

Remedierne blev angiveligt sendt videre til Islamisk Stat i Syrien og Irak. Her kunne den militante gruppe bruge udstyret til krigshandlinger med det formål at dræbe, destabilisere og skræmme landenes befolkninger.

Fra februar 2013 og frem til efteråret 2017 fik Hassan ifølge sigtelsen de andre mænd til at videreføre foretagendet.

Det har tidligere været fremme, at de sigtede nægter sig skyldige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce