Annonce
Middelfart

Byrådsmedlemmer og betjente: - Der skal mere politi herud

Kent Mosgård (V) (t.h.) og Steffen Daugaard (DF) (t.v.) har en plan for, hvordan man i første omgang kan få mere politi til Middelfart. Arkivfotos: Kim Rune/Jens Wognsen.
Byrådsmedlemmerne Kent Mosgård (V) og Steffen Daugaard (DF) kæmper for flere betjente til Middelfart.

Nordvestfyn: De har begge arbejdet i en årrække på den nu solgte politistation i Middelfart, og de sidder i byrådet og har en fælles mission om, at der skal flere lokalkendte betjente tilbage til byen.

Venstres Kent Mosgård og DF's Steffen Daugaard ser gerne, at der som en start rykker op mod 10 betjente fra politigården i Odense til Middelfart.

- Der mangler nogle med et lokalkendskab, og som bor herude lokalt, siger Kent Mosgård, der gerne ser fire-seks efterforskere plus et par forebyggelses- og færdselsbetjente udstationeret ved Lillebælt.

Beredskabet i Odense rykker i dag ud til 112-opgaver, hvor Fyns Politi har en særlig patrulje, der dækker Vestfyn. Mosgård forestiller sig, at den med tiden også bliver bemandet med lokale folk.

Han mener, at man hurtigere vil kunne handle i indbrudssager og komme udfordringer med unge, der har holdt til omkring banegården og Kulturøen i Middelfart, i forkøbet.

- I gamle dage fik man hurtigt sat navn på, og den lokale forebyggelsesmand, som var mig, kunne i samarbejde med den kommunale SSP agere på det med det samme. Indenfor et par dage havde vi været forbi forældrene for at tage en snak. Nu går der længere tid plus, at det ikke er en lokal forebyggelsesmand, nævner Kent Mosgård, der i 2005 kom til stationen i Middelfart og efter en årrække rykkede videre.

Annonce
Kent Mosgård, byrådsmedlem og tidligere lokalbetjent, fortæller, hvordan han mener, der kan komme mere politi til Middelfart. Arkivfoto: Jens Wognsen.

Virkeligheden er andet end tal

Mosgård understreger, at han udtaler sig som byrådsmedlem, privat borger og tidligere lokalbetjent, men ikke på vegne af Fyns Politi. Han peger på, at flere betjente til Middelfart vil løse nogle af pladsproblemerne på politigården i Odense.

Og så undrer han sig over, at der tilsyneladende er forsvundet funktioner fra Middelfart, da man i 2016 i forbindelse med en reorganisering af politiet varslede, at Middelfart-kontoret skulle huse en del medarbejdere fra færdsels- og forebyggelsesafdelingen.

Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj var ikke dengang en del af den øverste politiledelse på Fyn, men bekræfter, at der i dag hovedsageligt kun holder prøvesagkyndige til på Mandal Allé, hvor kontoret ligger.

Steffen Daugaard (DF) blev ansat på stationen i Middelfart tilbage i 1989 og er tidligere mangeårig fællestillidsrepræsentant for betjentene på Fyn. Han mener, at virkeligheden er noget andet end tallene fra politiet, der viser, at responstiden er nedbragt, og flere bliver sigtet for lovovertrædelser.

Det er den oplevede tryghed blandt borgerne og nærværet, der er vigtigst, mener han.

- Vi er blevet alt for fokuseret på tal. Der skal noget mere politi herud, og vi har nogle arbejdspladser stående, vi betaler husleje for. Mere tilstedeværelse vil gøre en kæmpeforskel. Når jeg møder folk rundt i byen, er det eneste, de snakker om, hvornår der kommer mere politi, lyder det fra DF'eren.

Han peger på, at man kan spare en del tid, ikke mindst på motorvejen, hvis det var lokale efterforskere - og ikke betjente fra Odense - der sad med de lokale sager.

Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj ønsker ikke at svare på de konkrete forslag, mens Folketinget forhandler om et nyt politiforlig.

Steffen Daugaard har også været ansat på den nu solgte politistation i Middelfart. Arkivfoto: Jens Wognsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce