Annonce
Odense

Byrådsmedlem vil regulere nybyggeri: - De hvide kasser pynter bestemt ikke

"Det her hus kunne sagtens ligge et andet sted i Odense, men her slår man hul i en hel husrække. Det er en salamiudvikling, hvor man hele tiden skærer en skive af salamien. Hvis man kigger 20-30 år frem, vil de gamle huse være forsvundet. Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen," sagde byrådsmedlem Anders W. Berthelsen (S) i februar sidste år om et nyt hus (bag ham) på Langelinie 7. Foto: Kim Rune Jessen
Hunderup-kvarterets store villaer fortæller en særlig kulturhistorie om Odense, og derfor skal de beskyttes mod nedrivninger, mener byrådsmedlem Anders W. Berthelsen (S).

Anders W. Berthelsen, hvorfor er en bevaringsplan for Hunderup-kvarteret vigtig?

- Fordi kvarteret fortæller en kulturhistorie om Odense, som ingen andre kvarterer fortæller på samme måde. Thomas Kingos Sogn er det sogn med den højeste indkomst i Odense og har været det, lige siden husene blev bygget. Området er et stykke af Odenses kulturhistorie og har en helt speciel byggestil, hvor man gjorde meget ud af husenes detaljer. Der er spir, tårne, karnapper og bindingsværk og også navne på flere af husene. Når man går tur i kvarteret, er der så mange visuelle oplevelser.

Du gjorde opmærksom på behovet for en bevaringsplan i februar sidste år, men planen er stadig ikke klar. Hvornår bliver den færdig?

Annonce

- Så hurtigt som muligt, for lige nu oplever vi lidt det samme i Hunderup-kvarteret, som vi gjorde med Lindø-husene (Møllers Villaby, red.) i Skibhuskvarteret, hvor vi lavede en bevarende lokalplan for nogle år siden. Nogen når at slippe igennem med projekter, lige inden planen vedtages, og i Skibhuskvarteret nåede de at rive huse ned i sidste øjeblik. Det vil vi gerne undgå.


Jeg er ikke modstander af at bygge på andre måder, det skal bare ikke være i Hunderup-kvarteret.

Anders W. Berthelsen (S)


Hvorfor går det ikke hurtigere med at få planen på plads?

- Jeg er egentlig godt tilfreds med, at der har været en god og grundig borgerinddragelse med interviews og spørgeskemaer. Beboerne har vist en stor opbakning til, at der skal ske noget. Bare det at komme ved købmanden på Sadolinsgade er en god indikator, for der bliver snakket meget om nedrivninger og nybyggeri.

Hvad er de vigtigste elementer i planen?

- At undgå nedrivninger og få bedre nybyggeri. Der bliver udarbejdet stilblade, som anviser, hvordan der skal bygges nyt, så vi ikke får flere hvide kasser uden vinduer. Og så er jeg glad for, at planen bliver for hele Hunderup-kvarteret og ikke kun Langelinie, for der er bevaringsværdige huse i hele kvarteret.

Kan nybyggeri ikke supplere de gamle huse på en god måde?

- Jeg er ikke modstander af at bygge på andre måder, det skal bare ikke være i Hunderup-kvarteret. På Langelinie er der bygget hvide kasser, som bestemt ikke pynter. De har jo fulgt de gældende love og regler, for man har bare kunnet få en nedrivningstilladelse i forvaltningen. Det skal vi have stoppet nu, så det kræver en byrådsbeslutning, hvis man vil rive ned.

Det kan godt lyde lidt overformynderisk?

- Det er en relevant indvending, men heldigvis er det ikke ret mange af beboerne, der synes, at det vejer tungest. De grimme, hvide kasser degraderer kvarteret og den enkelte husejer. Hvis man om fem til ti år kan se, at udviklingen er vendt, så tror jeg, at mange vil være glade.

Rigtig mange beboere i Hunderup-kvarteret er ressourcestærke borgere med høje indkomster. Hvorfor skal de og deres huse have særlig politisk bevågenhed?

- Jamen, sidste gang lavede vi en bevaringsplan et helt andet sted i Odense - for de gamle værftsarbejderboliger i Skibhuskvarteret. Det er ikke bare dem med flest penge på kontoen, der skal have bevaringsplaner. Vi kigger på, hvor der er noget arkitektonisk spændende at bevare. Andre områder kan også komme i kikkerten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Ikke til salg: Olav de Linde-direktør afviser grundejerforenings købstilbud af omstridt areal ved Åløkkeskoven

Dødsfald

Johannes Møllehave er død

Annonce