Annonce
Kerteminde

Byrådsmedlem: Sjusket oplæg til massiv prisstigning på institutionsmad. Utroligt den er gået igennem økonomiudvalget.

Lige når det gælder prisstigninger på institutionsmad kunne enigheden mellem de to partifæller i Socialdemokratiet, Jens Arne Hansen (stående) og Britt Pedersen yderst til venstre, ligge på et forholdsvis lille sted. Foto: Helle Nordström
Socialdemokraten Jens Arne Hansen gik voldsomt imod et oplæg til prisstigning på maden på bosteder og støttecentre for handicappede og beklager et meget mangelfuldt materiale i sagen. Stigningerne på støttecentre blev sendt retur til ny behandling.

Kerteminde: En prisstigning på små 1500 kroner om måneden for mad, hvis beboeren selv skal være med til madlavningen. Det må beboerne på bostedet Gyldenhuset acceptere. For Syvstjernen er prisstigningen på 1068 kroner om måneden og for Varebørsen er den på 901 kroner. Hvis beboerne ikke skal hjælpe til med madlavningen slipper de med en prisstigning på 72 kroner om måneden.

De prisstigninger blev vedtaget af et enigt byråd på torsdagens møde.

De foreslåede prisstigninger for kommunens fem støttecentre blev derimod sendt retur til udvalget til fornyet behandling.

En af dem, der gik voldsomt imod de foreslåede prisstigninger på maden var socialdemokraten Jens Arne Hansen, der har et grundigt kendskab til forholdene, fordi han selv har en datter på et støttecenter.

- Jeg ved godt, at de foreslåede prisstigninger er inden for lovens rammer - men de er helt urimelige over for mennesker, der i forvejen har så lidt at gøre med. Prisstigninger på 128% - det kunne vi prøve at bruge nogle andre steder - for eksempel på bådopbevaring i marinaen. I stedet gør vi det mod mennesker, der er låst fast i en situation, hvor de ikke kan klare sig, uden at der er nogle, der hjælper dem, indvendte han.

Annonce

Forskel på beboerne

Kerteminde: At prisstigningen på maden på bostederne gik gennem uden at nogen gøede af det, medens prisstigningen på støttecentrene blev sendt retur, skal blandt andet ses i lyset af forskellen på beboerne i de to boformer, forklarer Jens Arne Hansen (Soc.).

- Beboere på Bosteder er så handicappede, at de hverken har særligt stort behov eller mulighed for at komme uden for institutionen, og deermed for at have behov for at have lommepenge i større omfang. Beboerne på støttecentrene derimod er mindre handicappede og har derfor både mulighed for og behov for at komme ud og leve livet som os andre.

Savner en hel del oplysninger

Men det var ikke kun prisstigningerne, han rasede imod. Det var også det materiale, der var til sagen- et materiale han karakteriserer som sjusket:

- Når man ser på støttecentrene er der ikke oplyst en førpris, så vi har ikke en chance for at se, hvor stor prisstigninger er. Ser man på bostederne, er der stor forskel på, hvor meget prisen skal stige: Hvorfor er der det? Jeg har intet baggrundsmateriale kunnet finde om hverken det ene eller det andet. Og hvorfor er der ikke mulighed for differentierede priser alt efter om man kun skal have aftensmad, kun skal have morgenmad eller skal have alle tre måltider om dagen, spurgte han.

- Jeg kan alene glæde mig over, at sagen er endt i byrådet, så vi nu kan få rettet op på det værste. Men jeg kan undre mig meget over, at den er gået igennem både i Ældre-, Handicap- og Psykiatriudvalg samt økonomiudvalg.

Enhedslistens Jutta Nielsen var helt på linje med Jens Arne Hansen:

- Jeg er glad for, at vi får den her sag sendt retur, for det er et voldsomt indgreb i de menneskers økonomi.

Udvalgsformand: Et eller andet sted skal vi spare

Formanden for Ældre-, Handicap- og Psykiatriudvalget, Jens Arne Hansens partifælle Britt Pedersen, stod alene om at forsvare forslaget om de store prisstigninger.

- Vores udvalg blev sidste år pålagt at spare 4,5-5 millioner kroner. Der var ingen i udvalget, der syntes, at det var en sjov opgave, men vi har været nødt til at finde de muligheder, der er indenfor lovgivningen, for et eller andet sted skal vi spare, sagde Britt Pedersen.

- Og besparelserne er faktisk vedtaget. Vi har bare ønsket at lade byrådet godkendte taksterne. Vi kunne have valgt at lade alle have ens takster og så bare have sat det i gang, men det havde vi ikke lyst til. Vi ville give institutionerne handlefrihed. Men priserne, det er de samme, som man betaler på ældreområdet.

Hun hilste det i øvrigt velkomment at få priserne for støttecentre retur, så der kan komme differentierede priser på alt efter, hvor mange måltider den enkelte borger skal have.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce