Annonce
Kerteminde

Byrådsmedlem sat på plads af partitoppen: Sammenlignede muslimsk indvandring med den tyske invasion

Knud Skov Ahrnkiel sidder som byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Kerteminde Kommune. Foto: Kasper Løftgaard

En sammenligning mellem nazisternes besættelse under 2. verdenskrig og indvandringen i Danmark var for meget for partikontoret i København, der bad Knud Skov Ahrnkiel fra Dansk Folkeparti i Kerteminde slette et opslag på sin Facebookprofil onsdag morgen.- Jeg kan ikke se, at det her på nogen måde kan fornærme nogen. Men det kan det så, siger Knud Skov Ahrnkiel.

Knud Skov Ahrnkiel er igen raget uklar med partiledelsen i Købehavn, efter han tirsdag aften sammenlignede muslimer med den tyske besættelse af Danmark under anden verdenskrig.

"Muslimsk indvandring er langt værre end den tyske invasion," skrev Knud Skov Ahrnkiel tirsdag aften i et opslag på Facebook. Opslaget og sammenligningen vakte forundring, og byrådsmedlemmet måtte uddybe i kommentarsporet:

- Den tyske holdning til jøder, er den islam har til jøder i dag.

- Jeg vil kæmpe for, at det aldrig kommer så langt, at islam skal præge vores Danmark. Islam har gjort rigeligt skade på vores demokrati.

Det var alligevel en tand for stramt for partiets partisekretær, Poul Lindholm, der onsdag formiddag bad Knud Skov Ahrnkiel om at fjerne det fra sin Facebookprofil.

Annonce
Opslaget, som Knud Skov Ahrnkiel skrev tirsdag aften på Facebook. Onsdag morgen er opslaget slettet efter henvendelse fra partikontoret. Foto: Screenshot.

- Jamen så sletter jeg pisset

- Jeg kan ikke se, at det her på nogen måde kan fornærme nogen. Men det kan det så, fortæller Knud Skov Ahrnkiel, efter han onsdag morgen har slettet sit opslag igen.

- Han spurgte mig, "hvad fanden har du nu skrevet", fortæller Knud Skov Ahrnkiel, der responderer "hold da kæft, skal der virkelig ikke mere til? Jamen så sletter jeg pisset, det gider vi ikke have noget ballade over, og så beklager jeg simpelthen, at jeg har skrevet det."

Knud Skov Ahrnkiel blev for første gang valgt til Kerteminde Byråd i 2013 for Dansk Folkeparti, og til valget i november 2017 genopstillede han som spidskandidat. Årsagen til opslaget skal findes i Knud Skov Ahrnkiels bekymringer over den ikke-vestlige indvandring i Danmark og Europa.

- Jeg frygter, at hvis vi ikke får styr på det, islamiseringen, vi har i Europa, så kan vi risikere at komme ud i noget, der tangerer til det, der skete dengang, fortæller han og uddyber, at forskellen ligger i, hvordan det bliver gjort.

- De andre (tyskerne, red.) rykkede ind på én gang. Dem her kommer stille og roligt og besætter vores land, ændrer vores dagsorden, det kan vi da se herhjemme, fortsætter han.

Og ifølge Knud Skov Ahrnkiel tænker han sig også om, hver eneste gang han sender kommentarer og statusopdateringer afsted for at undgå misforståelser.

- Men det er jo klart, at havde jeg vidst det, så havde jeg jo ikke skrevet det, jo. At der skal så lidt til i vores samfund. Men det er jo igen et vidnesbyrd på, at når der er nogle, der går imod islam, så skal man forfølges helt ned i det mindste komma, fortæller han.

Beklager ordvalget, men fortryder ikke

Men man skal ikke længere tilbage i kalenderen end til slutningen af september, hvor selv samme byrådsmedlem omtalte indvandrere som parasitter i et kommentarspor på Facebook. Dengang blev han også sat på plads af partitoppen og blev bedt om at fjerne ordet parasitter, der i stedet blev erstattet af ti punktummer. Dengang udtalte han til TV2 Fyn, at han ikke fortrød sin kommentar. Men efter en opringningen fra Poul Lindholm har han dog valgt at beklage sit ordvalg.

- Denne her, den havde jeg slet ikke set komme. Det, jeg bare skriver, er, at jeg synes, det er meget bekymrende, og det var så forkert ordvalg, og det kan jeg jo så kun beklage, udtaler han.

Om byrådsmedlemmet fortryder sin udtalelse, kan dog ikke siges med sikkerhed.

- Det ved jeg ikke, om jeg gør. Det har jeg ikke taget stilling til endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klima

Sorte næsehorn på vej tilbage

Leder For abonnenter

Byggerier på Odense Havn: Det er gået rigeligt stærkt

Det er selvsagt ærgerligt, at planerne om et opsigtsvækkende nybyggeri på Tysklandskaj i Odense - blandt andet bestående af to markante siloformede højhuse i op til 15 etagers højde - er afgået ved døden. For byggeriet ville have udviklet havnen yderligere og skabt et endnu mere sammenhængende boligområde på havnefronten. Det er imidlertid forståeligt, at entreprenørfirmaet Casa har opgivet at bygge på arealet ved Tysklandskaj, eftersom man ifølge direktør for udvikling i Casa, Henrik Hansen, ikke har kunnet finde et kommercielt grundlag for byggeriet. Det er ærlig snak. Casa har simpelthen ikke kunnet skabe økonomi i at bygge på området i den nuværende situation, coronakrise eller ej. Det vil der heldigvis være andre entreprenørfirmaer eller investorer, der vil kunne skabe på et senere tidspunkt. Havneområdet i Odense er et attraktivt sted at bygge, ligesom havneområderne i de øvrige fynske kystbyer er, og derfor vil der med sikkerhed dukke en anden køber af grunden op senere. Udviklingen på Odense Havn er gået rigeligt stærkt i de senere år. Boligblok efter boligblok i trist, hvid beton er blevet smækket op i højt tempo. Derfor er det udmærket, at havnen tager en pause fra den hastige udvikling og udbygning. Som Odenses havnedirektør, Carsten Aa, sagde det så fint i avisen tidligere på ugen, gør det ikke noget, at havnen ikke bliver udviklet på fem år, men nærmere på 15 år. Sagen er, at der er investeret umådelige summer i boligbyggerier i Odense i de senere år. På Thomas B. Thriges Gade, i Gartnerbyen, ved Odense Havn, på Østerbro, ved SDU og utallige andre steder er der bygget højt og lavt og tæt og spredt. Nye boliger er skudt op, gamle boliger er blevet renoveret, og tusindvis af odenseanere har fået ny bopæl. Det er alt sammen godt - for byen, for kommunen, for odenseanerne. Og det bliver også godt, når endnu flere odenseanere får bopæl på Tysklandskaj. Det skal skam nok ske på et tidspunkt.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Annonce