Annonce
Odense

Byrådet synger - og freden er genoprettet

Anders W. Berthelsen (S) var en blandt flere byrådspolitikerne, der roste de nye tiltag, der skal fremme god ro og orden i byrådet - og den politiske debat. Han mente, medierne havde været med til at puste konflikten op: - Jeg kan ikke erindre, at der har været nogen speciel koldkrigsstemning i byrådet, sagde han. Arkivfoto: Michael Bager

I Danmark er jeg født, sang de 29 medlemmer af Odense Byråd onsdag aften, inden de vedtog et nyt kodeks for "god ro og orden". Og freden holder indtil videre.

Slut med fem en halv timer lange byrådsmøder, hvor medlemmerne skændes om procedure og jura. Slut med unødvendige benspænd for det essentielle, nemlig at diskutere politik.

Så meget var de 29 fremmødte politikere enige om på onsdagens byrådsmøde, og det markerede de ved først at synge "I Danmark er jeg født", og dernæst ved at vedtage et udvidet kodeks for god ro og orden.

For en sikkerheds skyld vedtog politikerne også en procedure for, hvordan byrådet fremover skal behandle de såkaldte initiativret-sager - altså sager, som kan rejses af ethvert byrådsmedlem, så længe de handler om kommunens anliggender. Og det var netop initiativret-sager, der fik det sidste byrådsmøde til at køre af sporet med voldsomme diskussioner om, hvad der var den rigtige fremgangsmåde.

Socialdemokratiets Anders W. Berthelsen mente dog, at beskrivelsen af uenigheden var blevet dramatiseret i for høj grad af pressen:

- Jeg kan ikke erindre, at der har været nogen speciel koldkrigsstemning i byrådet (en udtalelse som oprindelig blev fremsat af Enhedslistens Brian Skov Nielsen, red.) - det, synes jeg, er ganske overdrevet. Men selvfølgelig går bølgerne nogle gange højt, og måske også lidt for højt nogle ganske få gange, sagde han.

Annonce

Takkede for input

Den nye enighed blev med det samme tryktestet af en sådan initiativret-sag.

Den var stillet af Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative og handlede om at styrke TUBA, en frivillig privat organisation, der tilbyder hjælp til børn og unge fra familier, hvor den ene eller begge forældre har haft et misbrug. TUBA oplever nemlig stigende ventelister blandt unge for at komme til.

Efter en runde i salen, hvor de tre partier fik lov til at uddybe deres forslag, og flere andre bød ind med andre nuancer i problemstillingen, stemte alle for det resolutionsforslag, som parterne var blevet enige om forinden - helt efter de nye procedurer - nemlig at sende sagen videre til behandling i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Pernille Bendixen benyttede tilmed lejligheden til at takke alle, der havde ytret sig, for at komme med værdifulde indspark.

Resten af byrådsmødet forløb omtrent lige så fredeligt. Om parterne så lever lykkeligt sammen indtil næste valg, må de kommende byrådsmøder vise.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce