Annonce
Nyborg

Byråd sætter punktum efter lokumsaftale

Skolelever i Nyborg Kommune har klaget over, at skoletoiletterne var klamme. Derfor afsatte politikerne en toiletpulje på 2,5 millioner kroner, som nu er ved at være tømt. Arkivfoto: Kim Rune
Toiletterne på 4kløverskolens afdeling i Frørup får den helt store tur, mens der kun er lagt op til mindre ændringer på Vibeskolens afdeling i Aunslev.

Nyborg: - Jeg har hørt om flere, der holder sig hele dage, fordi de ikke kan lide at gå på toiletterne på skolen overhovedet. Det er ikke ualmindeligt.

Sådan fortalte en elev i 7.b på Birkhovedskolen i Nyborg for lidt over to år siden til Fyens Stiftstidende. Det skete, efter at en rapport havde afsløret uhumske forhold på skoletoiletterne rundt om i hele kommunen.

Cirka halvdelen af alle elever i folkeskolens 4. – 9.-klasse havde således svaret "nej" til, om de syntes, at toiletter på deres skole var pæne og rene.

Derfor fandt politikerne den store toiletbørste frem og afsatte sidste år en pulje på 2,5 millioner kroner til renovering af toiletterne.

Nu er man langt om længe ved at være i mål oven på det, der må betegnes som en god lokumsaftale, konstaterede Socialdemokratiets Martin Stenmann med tilfredshed på byrådsmødet tirsdag.

Her var der opbakning fra samtlige partier til at bruge 370.000 kroner på en totalrenovering af drenge og pigetoilettet ved indgangen til 4kløverskolens afdeling i Frørup. Derudover skal der bruges 40.000 kroner på at lukke skillevægge mellem gårdtoiletterne på Vibeskolens afdeling i Aunslev.

Med de to projekter er puljen ved at være tømt. Men pengene er givet godt ud, lød det fra begge sider i salen.

Annonce

Is i maven

Socialdemokraterne lod det dog ikke være med det. I stedet benyttede Martin Stenmann anledningen til endnu engang at kritisere, at skolernes fysiske rammer ikke bliver en del af det arbejdet i en ny styregruppe. Formålet med gruppen er at sikre en fortsat høj kvalitet i kommunens skoler og daginstitutioner.

Og her spiller både skolernes indretning og indeklimaet en vigtig rolle, mener altså Socialdemokratiet, mens SF og Venstre ønsker at skille tingene ad.

På byrådsmødet gav udvalgsformand Suzette Frovin (SF) denne forklaring:

- I forhold til indeklima har jeg en fornemmelse af, at alle partier er klar til at finde de penge, der skal til for at løse problemerne. Det er en af grundene til, at jeg ikke mener, det skal være en del af styregruppens arbejde. Den anden grund er, gruppen skal beskæftige sig med de strukturelle udfordringer på skole- og dagtilbudsområdet. Altså det forhold, at børnetallet svinger meget i de kommende år, samtidig med, at vi gerne vil beholde de skoler og de daginstitutioner, som vi har i dag. Det kræver, at vi har is i maven og tager nogle fornuftige beslutninger.

Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Hesselet kan løbe med fornem kokkepris

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce