Annonce
Livsstil

Byhus i H.C. Andersen-kvarteret: Pia fra Rottefælden fik endelig sit drømmehus

Isbjørnen, som dækker gulvet i arbejdshjørnet og giver os herlige associationer om 90 års-fødselsdagen, er et minde fra Pia Ullehus' mand, Frank Steen, som døde i 2008, bare 57 år gammel. Ved retro-skrivebordet i teak, med særlige kasseskuffer, er der læst mange kontrakter og underskrevet mange vigtige papirer. "Og nej, jeg er endnu ikke skvattet over bjørnens store hoved", påstår Pia Ullehus.

Direktør for Rottefælde-revyen Pia Ullehus takker sin tibetanske tempelhund Honey for, at de i dag bor i et gennem-renoveret byhus i Odense.

Pia Ullehus havde i flere år haft et godt øje til det lille "dukkehus" på hjørnet af Ramsherred og "grønttorvet" i Odenses H.C. Andersen-kvarter. Fra vinduet i sin lille 1. sals lejlighed nød hun i flere år udsigten hen over Sortebrødre Torv, ned langs hotellet til koncerthuset, hvor hun akkurat kunne ane det 211 år gamle byhus, som lå og ventede på kærlige hænder, gode idéer og stor investering.

- Jeg elsker kvarteret, der ligger centralt, oser af atmosfære med historie, kultur og skønne oaser, fortæller Pia Ullehus, der i otte år boede oppe over Lørups Vinstue, som hun ejer og har bortforpagtet. Hun har desuden i flere år haft mad- og drikkesalget i Spejlteltet under HCA Julemarkedet på torvet.

Annonce

Fakta om huset

Byhuset i Ramsherred 19, Odense, blev bygget i 1806, året efter, at Hans Christian Andersen - formentligt - blev født i et lige så lille hus på næste hjørne, nede ad den brostensbelagte gade. Her ligger digtermuseet i dag på den ene side og restaurant Under Lindetræet på den anden.For mange år siden var Ramsherred en meget længere gade, men en række saneringsmodne byhuse blev revet ned.

Pia Ullehus købte den 86 kvm. bolig i to etager i februar 2015. Grunden er 101 kvm.

Fakta om Rottefælden

Torsdag 1. juni har revyteatret Rottefælden i i Caroline Amalieskoven, Svendborg, premiere for 134. gang. Det er Pia Ullehus' 22. sæson og den 10. sommer som chef. Medvirkende: Jan Schou (for 19. gang), Kim Brandt, der er med for anden gang og så er Anne Herdorf og Camille Rommedahl rotte-debutanter. Kapelmester er for 12. gang Jens Krøyer og odenseaneren Carsten Friis debuterer som instruktør.

Et herligt billede, formentlig fra 1960, af en grå, ramponeret rønne, Ramsherred 19. Billedet, venligst udlånt af Historiens Hus' arkiv, må være taget fra strædet bag Fyens Forums såkaldt runde hal, hvor de letlevende damer huserede på den tid.   

Det blev for småt

Pia Ullehus var bogstaveligt talt vokset ud af sin 60 kvadratmeter diminutive lejlighed, som hun i sin tid overtog efter sønnen Rasmus. Når børn og børnebørn kom på besøg, var pladsen mere end trang. Så drømmehuset kom belejligt - henne om hjørnet.

-Jeg har meget at takke Honey for, siger Pia Ullehus med et smil.

Hunden, der ellers snorkbobler i sin hunde-sovesofa, åbner nysgerrigt det ene øje, da hun hører sit navn.

- Det er nemlig Honeys skyld, at vi bor her i dag, forklarer Pia Ullehus, der er single, født i Odense og opvokset i København, inden hun vendte tilbage til fødebyen.

Hun lever og ånder i byens liv. Elsker sine små byture med sin elskede kinesiske tempelhund. Såvel i Odense som i Svendborg.

Og så er Honey igen nærmest småsnorkende krøbet ind i sig selv.

Og så hvisker Pia Ullehus, "at hunden heldigvis er nysgerrig og legesyg og har mange venner i kvarteret. Så jeg udbyggede mit lokale netværk under luftningen, hvor jeg aldrig lagde skjul på, at jeg kiggede efter hus i kvarteret".

Baghuset i gårdhaven, som det så ud for et par år siden. Dog en smule restaureret, Nu er det totalt ombygget til bryggers.

Mildt sagt nedslidt

- Vi nåede da også at se flere charmerende byhuse, der var i spil. En dag dukkede et "Til salg"-skilt op på netop dét lille hus i Ramsherred, som jeg havde haft et godt øje til i årevis.

- De bare 86 kvadratmeter byhus havde ikke været renoveret i 43 år og var mildt sagt nedslidt, og det var ikke noget kønt syn, som jeg og min søn Rasmus blev mødt af, da vi første gang besigtigede det. Rasmus er bygningskonstruktør og har været min tekniske og kreative rådgiver i hele processen.

Boligen med den unikke beliggenhed var misligholdt, interiøret, almuefarverne og træsorterne var nedslidte. Køkkenet og toilettet var umoderne, huset ikke isoleret. Gulvet på 1. salen var skævt, den lille gårdhave groet til og baghuset var til skrot. Men det afskrækkede ikke.

- Jeg bad straks om papirerne, og så gik der ikke lang tid, før handlen kom på plads, og jeg var faktisk slet ikke overrasket. Det havde min mavefornemmelse fortalt mig for længst. Derfor havde jeg også allerede indrettet huset - i hovedet.

Allerede inden vi kastede os ud i det gigantiske renoveringsprojekt, var vi enige om at gøre alt for at bevare husets sjæl. Det lykkedes heldigvis.

Da først håndværkerne for bare halvandet års tid siden tog fat med bl.a. udskiftning af gulv og loft, stod kun ydermurene tilbage. Huset blev totalt skrællet for al indmad, inden det sten for sten, bræt for bræt, blev genrejst i anno 2017-udgave. De originale træbjælker forblev i loftet, men der er dog sat flere stærke jerndragere på tværs af stue- og køkkenloftet for at holde sammen på etagerne i det 211 år gamle byhus.
En faldefærdig, trist baggård med gamle lokummer, er forvandlet til en drøm af en oase, hvor idyllen blomstrer. Pia Ullehus nyder udsigten fra dagligstuen på 1. salen og drømmer sig til hyggestunder i sommerens løb. Ud over den obligatoriske solseng, som Honey okkuperede fra dag 1, er der et dejligt seks personers spisebord, som naboerne indviede forleden.
Pia Ullehus elsker blomster. Der er altid friske buketter i vaserne rundt i huset, købt hos torvehandlerne lige uden for døren. Derfor er det naturligt, at gårdhaven er forskønnet med farverige planter i potter og krukker. Til venstre anes den høje mur ud til "grønttorvet" og i midten det totalt ombyggede baghus, som nu er bryggers.
Frem til starten af 1930'erne var Ramsherred en længere gade, men da der skulle gøres plads til byggeriet af Fyens Forum, blev det halve af gadens huse sløjfet. Derfor optræder nummer 19 nu som enderækkehus. Forum blev revet ned i 1978 for at give plads til Hotel H.C. Andersen. Nede bag træerne anes byens nye kultur- og koncerthus Odeon.
Den kurvede trappe, som forbinder spisestuen med opholdsstuen på første sal, er en arkitektonisk finesse designet i lyst Douglas-træværk med ditto glat gelænder. Muren følger trappen i samme buede stil. Pia Ullehus har med hang til finesser valgt at tilføje en lysende led-kæde, der øverst oppe snor sig diskret, som den oplysende viser vej op og ned.
I soveværelset øverst oppe - med plankegulv i Douglas-træ - slænger Pia Ullehus sig efter en lang arbejdsdag. Over sengen fra 7-soveren hænger fire fine små dybrøde malerier af den færørske kunstner Gunleif Grube. Inden Ullehus fordyber sig i drømmeland, læser hun typisk en knaldroman, mens Honey via en særlig hundetrappe har sneget sig op i benenden.
Pia Ullehus fortæller gerne anekdoter om enhver unik detalje i huset. Som her hendes babysko, der kalder på eftertænksomhed, placeret på en muret afsats over trappen, ved siden af en elegant selskabstaske. "Jeg har passion for tasker, for farven, designet, materialet, historien. Den her, som har været på podiet i et parisisk modehus, fandt jeg i en montre i Marseille. Den skulle jeg simpelthen eje. Og det gør jeg".
Isbjørnen, som dækker gulvet i arbejdshjørnet og giver os herlige associationer om 90 års-fødselsdagen, er et minde fra Pia Ullehus' mand, Frank Steen, som døde i 2008, bare 57 år gammel. Ved retro-skrivebordet i teak, med særlige kasse-skuffer, er der læst mange kontrakter og underskrevet mange vigtige papirer. "Og nej, jeg er endnu ikke skvattet over bjørnens store hoved", påstår Pia Ullehus.
Ved retro-skrivebordet i teak, med særlige kasse-skuffer, er der læst mange kontrakter og underskrevet mange vigtige papirer.
Det kræver overvindelse ikke at be' om at ta' en blunder i den Erik Jørgensen-designede hjørnesofa i dagligstue. Væggen prydes af tre værker af den odenseanske portrætmaler Peter Martensen.
Hej, hej. Her er jeg, siger Pia Ullehus. I baggrunden, bag muren, "torvepladsen" og genboen Hotel H.C. Andersens nu nedlagte restaurant.
Da Pia Ullehus for nylig anede de første lune solstrejf, købte hun en skøn solvogn, der straks blev beslaglagt af sin kinesiske tempelhund Honey.
Fra den lille spisestue i forlængelse af køkkenet kan man følge turister og andet godtfolk, traske til eller fra digtermuseet længere henne ad stenbroen, og det sker dagligt, at nysgerrige næser trykkes mod ruden. Det er som om, det Piet Hein-designede spisebord ved indgangen til stuen byder velkommen og indbyder til hyggestund. Værtinden betragter det nærmest som en selvfølge, at husets gæster slår sig ned omkring det altid blomsterpyntede bord. Senest der var fuldt hus omkring ellipseborde," var, da Rottefældens skuespillere, instruktør, kapelmester, kostumier, lyd- og lysdesignere brainstormede og lagde grundplanen for sommerens revy. Og hvor også de fynske medier lyttede med. Til venstre i billedet anes Kerteminde-maleren Svend Saabyes abstrakte maleri med de typiske havblå strejf. De seks mørklilla Orea-stole er designet af hollandske Gerard van den Berg.
Det lyse topmoderne Schmidt-køkken udstråler ro og elegance og gemmer på alle tænkelige og utænkelige fuldautomatiske finurligheder, der gør køkkenskriveriet nemmere for en travl husmor. Ligesom i stuen blev det bulede trægulv brækket op ved ombygningen. I såvel køkken som stue og gæstetoilet er der varme under de italienske gulvklinker.
Et par højryggede Orea-læderstole som dem, der står om det ellipseformede spisebord, gør også nytte i et bar-hjørne, meget passende med et Otto P-værk, der gør sig godt på den lyse væg.
Der er formentlig ikke rotter på loftet, men derimod sidder der en rotte i glas og skuer i vindueskarmen. Rottefældens logo, skabt af glasdesigner Signe Nordfang, var søster Kirstens indflyttergave.
Pia Ullehus har takket være et væld af sjove og finurlige gaver, "fund" og arvestykker, tilført boligen sit personlige præg, T.h. i vindueskarmen "Thorlejf-prisen 2014", med Thorlejf-sandaler i bronze. Til sin store overraskelse fik hun overrakt prisen på Rottefældens scene af direktør-kollega Leif Maibom, Sønderborg, som særlig hæder for sit mangeårige arbejde i revyens tjeneste.
I det raffinerede toilet tændes lyset automatisk, også vandet i håndvasken rinder per automatik, og et digitalt ur på spejlet, dér afslører tidspunktet på besøget.
Her i hjertet af eventyrkvarteret emmer der en ro og idyl, til trods for, at vi er midt i det travle Odense. Det er et rigtigt Pia-hus, kalder ejeren sit rosa-farvede byhus ved den originale stenbro.
Her i hjertet af eventyrkvarteret emmer der en ro og idyl, til trods for, at vi er midt i det travle Odense. Det er et rigtigt Pia-hus, kalder ejeren sit rosa-farvede byhus ved den originale stenbro.
Bindingsværk, idyl, stokroser, toppede brosten - og H.C. Andersens Hus.
Ved siden af det pænt pyntede spirituelle rullebord står "ægget" i hjørnet, et tidløst stilikon, som arkitekt Arne Jacobsen designede i 1958. "Jeg håber en dag at få tid til nyde at sidde i stolen og fordybe mig i en god bog", siger husets frue, glad for de to Bente Merrild-billeder bagved, som hun købte i dennes atelier i Ringkøbing, og som harmonerer perfekt med æggets dybrøde farve.
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Kendt Odense-advokat i dobbeltrolle: Gav sig selv millionhonorar fra velgørenhedsfond

Annonce