Annonce
Odense

Byggeri for 800 millioner: 1600 statslige ansatte samles på kæmpekontor ved havnen

Det er Skats nuværende bygninger i Lerchesgade, der rives ned for at give plads til 31.000 nye og bæredygtige kvadratmeter til 1600 statslige medarbejdere. Foto: Michael Bager
Et stort nybyggeri ved havnen i Odense skal huse 1600 ansatte fra 10 statslige institutioner. Staten investerer 800 millioner kroner i byggeriet, som boligminister Kaare Dybvad Bek (S) håber bliver en førende statslig bygning, når det gælder bæredygtighed.

Et 31.000 kvadratmeter stort byggeri til 800 millioner kroner skyder de kommende år op i Lerchesgade ved Odense Havn.

Det nuværende skattecenter rives ned, og i stedet bygges et såkaldt kontorknudepunkt, hvor 1600 medarbejdere fra 10 statslige institutioner skal bruge deres arbejdsdage.

Det er institutioner, der blandt andet tæller Miljøstyrelsen, Socialstyrelsen og Spillemyndigheden, og som allerede har Odense-adresser i dag.

Ifølge Transport- og Boligministeriet skal det nye kæmpebyggeri sikre moderne kontorer og fælles kantine, reception og mødefaciliteter til de mange statslige medarbejdere. Og så er der høje ambitioner for byggeriets bæredygtighed.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) siger:

- Byggeriet er en helt naturlig forlængelse af, at vi har flyttet mange statslige arbejdspladser til Odense. Det er en cementering af flytningerne og mere langsigtet end at have flere forskellige lejemål.

- Jeg glæder mig over, at vi nu kan tage de første skridt i et spændende byggeri, som vil sætte en høj standard for fremtidens kontorarbejdspladser, og som samtidig vil medføre energibesparelser på op imod 85 procent i forhold til i dag, fremhæver han.

Ministerens håb er, at Odense-kontorerne bliver den førende statslige bygning, når det gælder bæredygtighed og klimaneutralitet.

- Det er vigtigt, vi som stat går foran og måske kan være med til at inspirere andre til også at bygge bæredygtigt.

Annonce

Her er de 10, der skal bo der

Det er hovedparten af de statslige arbejdspladser i Odense, der nu samles i et stort fælleskontor i Lerchesgade 35 - der, hvor Skat i dag har adresse. De 10 statslige arbejdspladser er:

1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2. Familieretshuset (tidl. Statsforvaltningen)

3. Skatteankestyrelsen

4. Danmarks Frie Forskningsfond

5. Skatteforvaltningen

6. Socialstyrelsen

7. Miljøstyrelsen

8. Spillemyndigheden

9. Studenterrådgivningen

10. Studievalg Fyn og Danmark

Fremtidens byggeri

Præcis hvordan de 31.000 kvadratmeter vil se ud, hvor højt byggeriet bliver, og hvordan bæredygtigheden især vil komme til udtryk, ligger endnu ikke fast. Den proces og de spørgsmål tager Bygningsstyrelsen nu fat på, oplyser ministeriet:

- Byggeriet vil foregå med stor fokus på bæredygtighed i forhold til at minimere klimabelastningen i forbindelse med selve byggeriet. Bygningsstyrelsen vil derfor i de kommende måneder afsøge mulighederne for, hvordan byggeriet bedst kan blive et eksempel på et fremtidsorienteret, bæredygtigt byggeri.

Det er mindre end et halvt år siden, at for eksempel Miljøstyrelsen officielt indviede nyistandsatte lokaler i Thrige-firkanten, men Kaare Dybvad Bek fastholder, at det alligevel giver god mening og er 800 millioner kroner værd at sætte endnu en - denne gang lokal - flytning i værk.

- Når vi flytter statslige arbejdspladser, skal der tages godt imod medarbejderne med ordentlige forhold. Det har vi gjort, og der går også nogle år endnu, før det nye byggeri står færdigt. Så medarbejderne har stadig noget tid, hvor de skal være i de istandsatte lejemål, understreger han.

På Odenses rådhus kalder borgmester Peter Rahbæk Juel (S) det statslige nybyggeri for en fantastisk nyhed for hele Fyn.

- Det er lykkedes at samle rigtig mange statslige arbejdspladser i Odense, og nu kan medarbejderne se frem til endnu bedre forhold i en bæredygtig bygning med en meget attraktiv placering på Odense Havn. Det nye hovedkvarter for de statslige arbejdspladser vil være et oplagt sted at søge hen for både fynboer og pendlere fra Jylland og Sjælland, mener han.

Det er staten, der betaler de 800 millioner kroner for kontorerne, og de ventes at være klar til de 1600 medarbejdere i 2024.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce