Annonce
Sydfyn

Byggeboom i Svendborg: Københavnsk ejendomsselskab køber 22 grunde i Tankefuld

Københavnsk ejendomsselskab har købt 22 såkaldte Cottaslow-grunde i Tankefuld. Selskabets direktør tror på Svendborg og mener, at de små grunde passer fint til det, der efterspørges. Grafik: Mikkel Damsgård Petersen
Københavnsk ejendomsselskab har købt 22 små grunde i Tankefuld og vil bygge "noget fornuftigt til fornuftige penge".

Svendborg: Der er en tro på Svendborg ude i det danske land.

Som vi tidligere har nævnt, er i alt 1151 nye boliger på tegnebrættet, og det stopper ikke med det.

For Svendborg Kommune har netop solgt 22 såkaldte Cottaslow-grunde i Tankefuld, og køber er ejendomsselskabet Søparken ApS, som har hjemme i Taastrup i Storkøbenhavn.

Selskabets direktør, Thomas Jansteen, er godt klar over, at der er mange om buddet i det sydfynske.

Men han hæfter sig ved, at grundene er i størrelsen lige under de 300 kvadratmeter.

- Mange eftersøger mindre grunde, og vi tror, vi kan ramme et godt sted i markedet. Vi har et lignede projekt i Taastrup, og her har vi på kort tid solgt 16 af 20 boliger, siger direktøren, der også fortæller, at han har en familie i Svendborg og derfor kender byen.

- Det er et skønt sted, og Tankefuld er et spændende område, som ligger tæt på bymidten. Vi tror, der kan bygges noget fornuftigt til fornuftige penge, siger han.

I det hele taget er Søparken begyndt at kigge væk fra hovedstaden.

- Tingene er kørt op i et højt leje i København, så vi ser efter muligheder i hele Danmark. Vi tror på Svendborg, og så er det jo ikke værre, end at vi kan leje husene ud, hvis vi ikke får dem solgt, siger han.

Thomas Jansteen oplyser desuden, at der endnu ikke er slået streger, men at husene formentlig vil blive på mellem 100 og 120 kvadratmeter. Og at forventningen er, at de vil være klar til indflytning ved nytåret 2020/2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce