Annonce
Erhverv

Byfond puster nyt liv i Højers spraglede bygningskultur

- Jeg kan ikke komme i tanke om andre danske byer af Højers størrelse, som har så stor en andel af bevaringsværdigt byggeri, siger projektleder Eske Møller fra Realdania. Foto: Birgitte Carol Heiberg
På grænsen til Vadehavet og Tøndermarsken ligger Højer, som i disse år gennemgår en forvandling. Midler fra Realdania har gjort det muligt for beboerne at søge penge til restaurering af bevaringsværdige huse, mens den bevaringsværdige bymidte også bliver forskønnet.

På vej gennem Højer i retning mod Højer Mølle kører avisens udsendte forbi et gammelt hus i vestslesvigsk byggestil, som er ved at få lagt nyt stråtag på. To håndværkere placerer negene og banker dem på plads med en langskaftet tækkeskovl. Vejen foran er gravet op, og tilsammen indrammer den knoklede vej og det nylagte stråtag meget godt den udvikling, som Højer er ved at gå igennem.

Marskhotellet på Torvet har modtaget penge fra Højer Byfond til blandt andet en ny dør. Det har flere af Torvets erhvervsdrivende som isbutikken is’N’kram og Højer Pølser også. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Med midler fra Realdania har Højer oprettet en byfond, som beboerne i byens mange bevaringsværdige huse kan søge om midler fra til at restaurere og istandsætte deres boliger. Sideløbende med at bygningskulturen i Højer får et løft, bliver den bevaringsværdige del af byen også omdannet.

- Det er en flerstrenget indsats, vi har gang i. På den ene side handler det om at gøre Højer til en destination i sig selv. Højer har naturoplevelser som vandrestier og Tøndermarsken, og desuden er der den bygningskulturelle del inde i Højer, som er karakteriseret af en rigtig fin, lokal byggeskik, siger Eske Møller over telefonen.

Annonce

Han er projektleder for Realdania og er udpeget som formand for Højer Byfond.

Nej til termoruder

I Højer Mølles have foran møllerboligen bliver vi taget imod af Anne Marie Overgaard. Hun er museumsinspektør og sidder med i byfonden som Museum Sønderjyllands repræsentant. Hun har indvilget i at vise os rundt i byen og udpege nogle af de projekter, som har fået tildelt støtte af fonden.

- Fonden blev stiftet i 2016, hvor den fik bevilget godt 20 millioner kroner af Realdania. Siden har Realdania bevilget endnu seks millioner, som ejerne af bevaringsværdige huse kan søge om tilskud til at renovere for, fortæller museumsinspektøren.

Museumsinspektør Anne Marie Overgaard sidder i Højer Byfonds bestyrelse. Hun har været involveret i projektet fra begyndelsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Der er en række krav for at modtage midler fra fonden, som støtter med mellem 30 og 70 procent af den samlede renoveringssum. For det første skal husene være bevaringsværdige i kategori fire eller med istandsættelsen kunne løftes til samme kategori efter SAVE-metoden, som bruges til at kortlægge bevaringsværdier i byer og bygninger. Dernæst skal husene ligge inden for en bestemt zone, og sidst må de ikke være opført senere end 1950.

- Vi stiller mange krav, men vi støtter også potentielt med rigtig mange penge. Vi giver for eksempel ikke tilskud til termoruder, fortæller Anne Marie Overgaard.

Annonce

Arkitekturens fortælleværdi

Vores tur gennem byen begynder ved en gammel gård, som museumsinspektøren fremhæver som et godt eksempel på vestslesvigsk byggeskik. Gården er fra 1700-tallet og har fået skiftet i omegnen af 8000 røde teglsten i facaden, mens 80’er-døren på bagsiden af huset er blevet erstattet med en ny, høvlet snedkerdør, som passer til byggestilen. De nye sten changerer i solen.

- Mørtlen er blevet skiftet ud med kalkmørtel, som gør, at huset bedre kan ånde, siger Anne Marie Overgaard.

Murene er skæve, men indenfor er væggene rettet op. På forsiden af huset hænger smukt ornamenterede murankre, som holder de svære, tværgående bjælker i huset på plads.

En gammel herregård fra 1700-tallet er gennemgået en renovering, som indebar at udskifte mørtlen og omtrent 8000 sten i murværket. Foto: Birgitte Carol Heiberg

For Anne Marie Overgaard handler det omfattende restaureringsprojekt af hele bymidten om mere end æstetik.

- Uden byfonden ville vi have nogle huse, som uden tvivl ville være i en væsentlig ringere forfatning. Det var ikke rønner, men de trængte til en kærlig hånd. Desuden er der eksempler på huse, som er renoveret på en måde, som bare ikke passer til boligen, siger hun.

Brostenene, som skal fungere som en ledesnor gennem byen for turister, kommer fra Holland og vejer mellem 10 og 14 kilo hver. Under de nye veje er byens kloakrør blevet skiftet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Det handler om den historie, som Højer og området har at fortælle.

- Højer er spraglet rent byggestilsmæssigt, så det er ikke meningen, at alt skal ensrettes, men det handler om at bevare den fortælleværdi, som arkitekturen i Højer har.

Annonce

En rute gennem byen

Den del af byomdannelsen, der handler om de offentlige arealer som veje, fortove og de åbne pladser, som Højer har i overflod af, står Erik Brandt Dam arkitekter for. Fortovene bliver beklædt med røde tegl, mens dele af byens vejnet vil blive belagt med brosten.

- Der bliver ikke lagt brosten overalt, for nogle steder har der aldrig været brosten. Projektet er også nødt til at forholde sig til byens nyere historie, og hele Højer skal ikke nødvendigvis føres tilbage til et andet århundrede, siger Anne Marie Overgaard.

Flere steder i byen har boligejere fået tilskud til eksempelvis nye døre. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Byomdannelsen handler også om at skabe ruter gennem byen, som naturligt leder turister gennem byen, og gerne til fods. Det gælder om at få mere Højer ind i byen, som museumsinspektøren formulerer det, og skubbe turisterne i retning af de lokale attraktioner om det så er et særligt godt udsigtspunkt ud over det flade marskland eller en bygning, som er værd at vise frem.

SAVE-metoden

SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment) bruges til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. 

Ved bygninger baseres bevaringsværdien på følgende fem forhold: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. 

Inden for de fem kategorier vurderes bygningen på en skala fra 1 til 9, som så sammenfattes til en samlet bevaringsværdi, som igen går fra 1 til 9. 1 er den højeste værdi og gives som regel til fredede bygninger og folkekirker. 

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

Ombygninger, der ikke er tilpasset bygningen trækker ned i karakter, mens en bygning også kan blive løftet ved en god tilbageføring eller renovering.


Med den øgede turisttilstrømning, som byen har oplevet, følger også en øget tung trafik som store busser.

- Vi lukker ikke veje, men laver andre tiltag for at få et lavere trafiktryk i byen. Der er steder, hvor det er uhensigtsmæssigt at have tung trafik, siger Anne Marie Overgaard.

Annonce

Lokal identitet

Selve byfondens arbejde nærmer sig sin afslutning. Den sidste ansøgningsrunde ligger senere på efteråret. Byfonden har lavet en del opsøgende arbejde for at få de lokale til at benytte sig af muligheden for at søge midler.

I mange år blev stråtage erstattet med eternittage, men nu går udviklingen den anden vej i Højer. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Det ville være en succes, hvis kassen er tømt, når vi er færdige. Derfor har vi også lavet en del opsøgende arbejde for at informere om fonden, siger Anne Marie Overgaard.

I begyndelsen var der flere udfordringer ved at få folk til at søge. For det første kunne selve ansøgningsprocessen virke afskrækkende på nogle, fortæller museumsinspektøren, og for det andet er der en del af husejerne i Højer, som ikke bor i byen og var svære at få fat på. Derudover kan det være svært for indbyggerne i Højer at få banklån på selv relativt beskedne beløb.

Der er gang i byggeriet over store dele af byen og i mange forskellige faser. Nogle steder er vejene pløjet op, mens andre steder er præget af Morten Korchsk idyl med nylagte brosten og stråtækte huse. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Indtægten i området er ikke så høj, og ved projektets udgangspunkt rykkede byfonden ikke nok. Derfor har vi også informeret de lokale pengeinstitutter om, at fonden er til stede, fortæller Anne Marie Overgaard og fortæller, at fonden også tilbyder rådgivning i forhold til selve ansøgningen og i nogle tilfælde arkitektbistand.

Omdannelsen af Højer

Højer Byfonds bestyrelse består ud over Eske Møller og Anne Marie Overgaard af et medlem af kommunalbestyrelsen og en repræsentant fra foreningen Nordfrisiske/Vestslesvigske Ildsjæle.

Højer Byfond er en del af Tøndermarks Initiativet, som har til formål at gøre det mere attraktivt at besøge, arbejde og bo i Tøndermarsken.

Erik Brandt Dam arkitekter står for transformationen af Højer by med Niras, ÅF Lighting og Urban Creators som underleverandører. Der var afsat knap 60 millioner kroner til omdannelsen af gader og byrum i Højer.

Langt hen ad vejen er fonden dog kommet i mål med sit formål, og Eske Møller fra Realdania er godt tilfreds med resultatet.

- Det er svært at sætte nogle specifikke mål for, hvad vi gerne ville opnå, men vi ville jo gerne have, at Højer bliver en attraktiv by at bo i. Hvis vi kigger tilbage på, da vi gik i gang, synes jeg, vi kommer derfra med et flot resultat, som på lang sigt vil hjælpe byen, siger han.

Den sønderjyske og nordslesvigske byggestil har dannet grundlag for den bredere danske byggestil, fortæller han, og fortsætter:

- Byggestilen i Højer har nogle klare kvaliteter og bygger på nogle håndværkstraditioner, og som det er værd at værne om. Jeg kan ikke komme i tanke om andre danske byer af Højers størrelse, som har så stor en andel af bevaringsværdigt byggeri, og når bygningerne og byområderne bliver løftet, ved vi også, at det styrker den lokale identitet, siger Eske Møller.

Annonce
Odense

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Odense For abonnenter

Ny rapport: Så mange ladestandere kræver elbil-revolution i Odense

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

De vil 3D-printe knogledele til trafikofre og kræftramte: - Vi udnytter, at kroppen er fantastisk til at gendanne sig selv

Nordfyn For abonnenter

Grønt lys til kæmpe kvægfarm ved fynsk gods: Naturforening trækker klage tilbage

Fyn

Du er inviteret: Mediehuse holder folkefest med politiske debatter, kendisser og god mad - 10 gange i træk

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Snittet i halsen: Kvinde overfaldt ældre mand i hans hjem

Odense

Efter afsløringer: Næste år vokser kontroltrykket på gartnerierne

Odense Bulldogs For abonnenter

Bulldogs-hardhitter blev frikendt - Martin Larsen kan alligevel spille onsdag mod Rungsted

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Danmark For abonnenter

Caroline dropper skolen for klimaet og rejser med bus til COP26 - læs her, hvad hun vil sige til politikerne

Odense

Inspektion afslører: Gartnerier opbevarer og anvender ulovlige kemikalier i stort omfang

Danmark

Heunicke: Flere skal vaccineres hvis Danmark skal være åbent

Navne For abonnenter

Anne Mette Sulzbrück hjalp andre, men afviste selv al hjælp og døde i den største elendighed og fornedrelse

Navne For abonnenter

Dødsfald: Poul fik polio som 18-årig, men skabte stor boghandel, som han måtte sælge, da det gik bedst

Kerteminde

Mangler du en hundeskov? Kommunen overvejer - igen - at lave fristed for de firbenede

Annonce